Sådan kan du blive stamcelledonor
Du kan tilmelde dig Stamcelledonorregisteret enten på Sundhed.dk eller via din blodbank, hvis du er bloddonor.
Du kan melde dig som stamcelledonor, hvis du føler sig sund og rask, vejer mindst 50 kg og er mellem 18 og 55 år.
Du kan tilmelde dig Stamcelledonorregisteret enten på sundhed.dk eller via din blodbank, hvis du er bloddonor.
Tilmeld dig gennem sundhed.dk
På sundhed.dk skal du udfylde et kort spørgeskema om dine generelle helbredsoplysninger og give accept til at blive indmeldt i stamcelledonorregisteret. Du vil modtage et prøvekit til mundskrab og et skriftligt informeret samtykke, som du skal returnere til os med posten. Mundskrabet bruger vi til at bestemme din vævstype.
Tilmeld dig gennem blodbanken
Tilmeld dig via din blodbank, næste gang du får tappet blod: Fortæl blodbankens personale, at du gerne vil tilmeldes, så tager de en ekstra blodprøve under tapningen. Blodprøven bruges til at bestemme din vævstype. Du bliver også bedt om at underskrive en samtykkeerklæring.
Når du er tilmeldt Stamcelledonorregisteret bliver din vævstype undersøgt og lagt i et register af stamcelledonorer, som hospitaler i hele verden har adgang til.
Du vil blive kontaktet, hvis din vævstype en dag matcher en patient. I så fald kan du redde patientens liv.
Som donor skal man have nøjagtig den samme vævstype som patienten. Da der findes tusindvis af forskellige vævstyper, er sandsynligheden for, at du engang bliver udvalgt, meget lille.
Hvis du fortryder
Du kan til enhver tid trække din tilmelding tilbage. Man bliver automatisk udmeldt af registeret, når man fylder 61 år.
Hvis du har brug for mere information om stamcelledonation, kan du finde mere viden her:
Stine fik stamcelledonation
Stine fik akut leukæmi i en alder af 24 år. Kemoterapi var ikke nok, og hun var nødt til at få en stamcelletransplantation. Heldigvis var der en donor til hende. Men det er der desværre ikke til alle.
Bliv stamcelledonorErik er bloddonor - og en sand helt
I videoen kan du møde en sand helt: Erik har været bloddonor siden 1970'erne og har nu rundet 300 tapninger. Hans donationer har gennem tiden været med til at redde 120 liv!
Se, hvordan du kan blive bloddonor