Stamcelletransplantation med brug af celler fra en donor

Om allogen stamcelletransplantation

Når man transplanterer stamceller fra en donor, vil det nye immunforsvars hvide blodceller dræbe de kræftceller, som kemoterapien ikke kunne udrydde. Transplantation af stamceller fra en donor bruges derfor til de sygdomme, der ikke kan behandles af kemoterapi alene.

Allogen stamcelletransplantation bruges til behandling af:

• Akut leukæmi (blodkræft)
• Knoglemarvssvigt (aplastisk anæmi)
• Myelodysplasi (forstadier til akut leukæmi)
• Kroniske leukæmier
• Lymfomer

Donorregistre

I Danmark og verden over er der næsten 30 millioner mennesker, der har indleveret en blodprøve til bestemmelse af vævstype.

Hvis lægen i disse registre finder en vævstype, der passer, spørger lægen, om donoren vil levere stamceller til en patient, der har brug for transplantationen.

I enkelte tilfælde kan der bruges navlesnorsblod, som også fås fra et donorregister. I Danmark får vi de fleste donorceller fra Tyskland.

Navlesnorsblod er en mulighed, hvis der ikke kan findes en donor

Hvis der ikke kan findes en ubeslægtet donor med passende vævstype, kan der som regel findes en donor i en navlesnorsbank. Navlesnorsblod indeholder også stamceller, og de kan ofte bedre fungere i en fremmed krop. Der er dog ikke så mange stamceller i en portion navlesnorsblod, så ofte bruges to portioner til voksne, hvor den ene ”vinder” og overtager immunapparatet og knoglemarvsfunktionen.

Haploidentisk donor

En haploidentisk donor er en donor, hvis vævstype kun passer halvt. Det er typisk en forælder eller søskende. Ved denne type transplantation bliver lægen nødt til at give kraftig immundæmpende behandling for at stamcellerne kan slå an.

Behandling før transplantationen 

Inden transplantationen bliver du behandlet med en kraftig dosis kemoterapi, der både slår kræftcellerne og dine eksisterende knoglemarv ihjel. Bivirkninger ved kemoterapien er påvirkning af slimhinder, smerter i munden, diarré, blødningstendens og infektioner.

I nogle tilfælde inkluderer forbehandlingen også bestråling af hele kroppen.

Efter forbehandlingen får du stamceller fra en donor ind gennem et kateter, der ligger i blodbanen. Derefter afventer man, at de nye stamceller danner en ny knoglemarv.

Isolation og indlæggelse i 4-6 uger på grund af infektionsrisiko

Risikoen for infektioner er stor i forbindelse med en stamcelletransplantation, hvor du får stamceller fra en donor. Derfor skal du isoleres i et rum med steril luft og strenge hygiejneregler. Der er fjernsyn og internetadgang på isolationsstuerne. Du kan også få besøg af sin familie, hvis de ikke er forkølede.

Isolationen hører op, når du har et tilstrækkeligt antal hvide blodceller i blodet, så kroppen igen kan forsvare sig mod infektioner.

Med kemoterapi og isolation varer indlæggelsen 4-6 uger i alt. Når du er udskrevet, går du de efterfølgende år til kontrol, hvor du får justeret den immundæmpende medicin.

Stamcelletransplantation med kraftig forbehandling udføres på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Der udføres ca. 40 transplantationer om året.

Der er for nylig udviklet en transplantationsmetode, hvor man fortsat får en kraftig forbehandling, men med en knap så kraftig bivirkningsprofil. Denne transplantationen kan i udvalgte tilfælde ske ambulant.

Minitransplantation - specielt for ældre patienter

En minitransplantation er en transplantation, hvor der bruges stamceller fra en donor, og hvor forbehandlingen er mere skånsom.

I nogle tilfælde er det muligt at få en mere skånsom forbehandling før en transplantation med stamceller fra donor. Den mildere forbehandling med kemoterapi sigter primært på at svække immunsystemet, så de transplanterede stamceller ikke bliver afstødt.

Ved minitransplantation undgår man behov for isolation

Ved den skånsomme behandling bliver den eksisterende knoglemarv ikke udryddet af kemoterapien. I stedet overtager stamcellerne fra donor langsomt cellerne i ens knoglemarv. Denne type forbehandling gør, at også ældre patienter op til cirka 70 år kan tåle at få transplanteret stamceller. Desuden behøver man heller ikke blive isoleret efter transplantationen.

Minitransplantation udføres på kræftformer, der vokser langsomt, da der kan gå flere måneder, før den nye knoglemarv har overtaget den gamle.

Minitransplantation med brug af stamceller fra donor bruges til behandling af:

• Lymfekræft (lymfom)
• Kronisk leukæmi (blodkræft)
• Myelodysplasi (forstadie til leukæmi)
• Akut leukæmi (blodkræft)

Lægerne er ved at undersøge, hvilke sygdomsgrupper minitransplantation egner sig bedst til. Måske kan metoden i fremtiden også bruges til behandling af andre kræfttyper. Nyere resultater tyder på, at også yngre patienter med akut leukæmi kan få en minitransplantation og således undgå det hårde forløb med isolation.

Minitransplantationer udføres på Rigshospitalet og på Aarhus Universitetshospital. Der udføres cirka 90 minitransplantationer pr. år i Danmark.

Bivirkninger ved allogen stamcelletransplantation 

Det er kompliceret at få skiftet knoglemarven ud med en donormarv. Du får immundæmpende behandling under og efter transplantationen, for at den nye knoglemarv fra donoren ikke skal reagere for kraftigt mod den nye 'vært' .

Hvis cellerne fra donor 'angriber' egne celler: Graft-versus-host sygdom (GvH)

Graft-versus-host sygdom (GvH) er en tilstand, hvor cellerne fra donor (graften) angriber cellerne i værten (host), der modtager stamcellerne. GvH kan være ubehageligt, men er en del af den immunologiske reaktion mod kræftcellerne.

GvH kan som regel behandles effektivt med binyrebarkhormon.

Det er de hvide blodceller, der kontrollerer vævstypen, som kan indlede et angreb på de raske celler. Hvis det sker, vil det som regel være et angreb på huden, leveren eller tarmen.

Symptomerne på GvH kort efter transplantationen er:

• Udslæt på huden
• Stigning i levertallene
• Diarré

Det er vigtigt, at GvH opdages hurtigt. Derfor skal du efter transplantationen være opmærksom på symptomer.

GvH kan også opstå lang tid efter transplantationen

GvH kan også opstå et halvt år eller senere efter transplantationen. I de tilfælde vil du få mere beskedne symptomer.

Symptomerne på GvH lang tid efter transplantationen er:

• Tørre øjne
• Tør mund
• Pigmentering af huden

Tilstanden kaldes kronisk GvH, og du bliver behandlet med små doser immundæmpende medicin. Efter måneder eller år kan kronisk GvH 'brænde ud', og du kan eventuelt blive helt fri for medicinen.