Overvejer du forsøgsbehandling?
Inden du siger ja til et forsøg, så brug lidt tid på at overveje, om forsøgsbehandling er noget for dig. Der er både fordele og ulemper ved forsøgsbehandling, og det kræver også noget af dig som patient. Læs derfor om forsøget inden, og tal også gerne med dine pårørende eller en god ven om det.
Godt at vide hvis du overvejer forsøgsbehandling
Kommer du med i et forsøg, kan du altid stoppe, når du vil. Både hvis du lige er startet, eller hvis du har været med i længere tid. Lige meget hvad, vil ingen bebrejde dig, hvis du vælger at stoppe i forsøget. Og det vil ikke stoppe din eventuelt videre kræftbehandling.
Vælger du at komme med i et forsøg:
- Har du en chance for at få ny behandling, du ikke kan få uden for forsøget
- Bidrager du til ny viden, der kan komme andre kræftpatienter til gode i fremtiden
Derudover bliver du ofte fulgt tættere og længere af læger og sygeplejersker end andre patienter. Det sker for at lægerne kan følge med i, hvordan patienterne reagerer på behandlingen, og hvilke bivirkninger de får.
Det betyder, at du tit som forsøgsdeltager:
- Får taget flere blodprøver, og lavet flere CT scanninger eller andre undersøgelser
- Oftere og i en længere periode går til kontroller - også efter forsøgsbehandlingen er slut
De øgede kontroller kan både være en fordel og en ulempe. Nogle bliver mere rolige af at gå til flere kontroller og tjeks. Andre bliver mere bekymrede. Kun du har en ide om, hvordan disse hospitalsbesøg vil påvirke dig.
Du skal være indstillet på, at undersøgelserne kan være tidskrævende, og at du oftere skal på hospitalet og bruge mere tid på transport. Du skal måske også lave noget papirarbejde, f.eks. spørgeskemaer.
Hvad får man ud af det?
Mange deltager for at hjælpe forskningen. Når du er med i et forsøg, er du med til udvikle nye behandlinger, der måske en dag kan hjælpe andre kræftpatienter. Alle behandlinger er startet som forsøgsbehandlinger.
De fleste deltager også i håb om at få det bedre, leve længere eller blive kureret for deres sygdom. Det er dog ikke alle forsøgsbehandlinger, der gør hvad vi ønsker, selv om vi altid håber på det.
Tal gerne med din forsøgslæge om, hvad forsøgsbehandlingen prøver at opnå. Om den for eksempel skal fjerne kræften, bremse kræftens vækst eller give færre bivirkninger end den normale behandling. Og om forsøget er et fase 1 forsøg, der skal finde den bedste dosis, eller et fase 3 forsøg der skal sammenligne ny og gammel behandling.
Husk, det er frivilligt at deltage i forsøgsbehandling, og det er ok at sige nej. Tilbyder lægen dig forsøgsbehandling, og ønsker du ikke at deltage i forsøget, får du altid tilbudt den bedst mulige standardbehandling,hvis der findes en.
I første omgang tænkte jeg mest på, hvad jeg selv kunne få ud af det. Jeg havde hørt om immunterapi og vidste, at det har god effekt på dem, der har modermærkekræft. Tænk nu, hvis jeg fik det, og det kunne gøre en forskel… på sigt
Hvad du har ret til at få at vide, inden du vælger at deltage
Læs her om, hvad lægerne skal informere dig om og om den skriftlige patientinformation, du skal have inden forsøget. Find også spørgsmål du kan stille din læge, hvis han eller hun foreslår en forsøgsbehandling, eller hvis du selv har fundet et forsøg, du kunne tænke dig at deltage i.
Mirakelmanden - podcast om forsøgsbehandling
I denne podcast-miniserie kan du følge Hasses vej gennem et voldsomt kræftforløb med bugspytkirtelkræft – og en forsøgsbehandling, der mod alle odds gav ham livet tilbage:
Podcast - mirakelmanden