Spring navigation over

Akustikusneurinom

Er en sjælden godartet knude, der opstår i den indre øregang svarende til hjernenerven vestibularis. Kaldes også vestibulært schwannom.

Symptomerne er tiltagende hørenedsættelse på det ene øre, øresusen og svimmelhed. Knuden er langsomt voksende og ses oftest hos ældre.

Diagnosen stilles ved lægeundersøgelse af hørelse og balanceevne samt MR-skanning.

Behandlingen kan være operation eller strålebehandling.

Ses hyppigere ved den sjældne arvelige sygdom neurofibromatose.