Biologiske lægemidler og biosimilarer
Biologiske lægemidler består af proteinstoffer, der fremstilles af levende celler, som f.eks. genmodificerede bakterier eller gærceller. Eksempler på sådanne lægemidler er insulin, EPO, trastuzumab (Herceptin®) eller bevacizumab (Avastin®).
Biologiske lægemidler gives udelukkende som indsprøjtning, da de ville blive nedbrudt i mavesækken, hvis de blev indtaget som tabletter.
Biosimilarer er lægemidler, der kan anvendes i stedet for det originale biologiske lægemiddel. Biosimilarer er billigere og med samme virkning som det originale biologiske lægemiddel. Godkendelse af biosimilarer tillades først, når patentet på det originale biologiske lægemiddel er udløbet.
Lægemiddelstyrelsen har i samarbejde med patientforeninger udarbejdet en informationspjece til patienter, der skal bruge et biosimilært biologisk lægemiddel: