Spring navigation over

Endokrine system

Det endokrine system består af kirtler og celler spredt i kroppen, der danner hormoner. Hormonerne frigives direkte i blodbanen og transporteres rundt til hele kroppen. Normalt er mængden af frigivet hormon nøje afbalanceret, så kroppens behov bliver tilgodeset bedst muligt, og hjælper os til at reagere på ændrede betingelser i det miljø, som vi opholder os i.

Hormoner kontrollerer kroppens vækst, den seksuelle udvikling, søvn, sult og måden kroppen udnytter føden.

Det endokrine system består af hypofysen, skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne og binyrerne.