Spring navigation over

Endometriose

Ved endometriose har en kvinde væv af samme art som livmoderslimhinden (endometrium) udenfor livmoderen.

Den ekstra livmoderslimhinde kan findes f.eks. i æggestokkene, æggelederne, blæren, tarmene, området mellem skeden og endetarmen samt i bughinden. I meget sjældne tilfælde er endometriose fundet andre steder i kroppen.

Endometriosevævet reagerer hver måned på samme måde som livmoderslimhinden på hormonerne fra æggestokkene.
Det medfører ofte smerter og blødning ud i bughulen ved menstruation. Dette kan medføre cyster, sammenvoksninger, barnløshed og tarm- og blæreproblemer.

Man kender ikke med sikkerhed årsagen til endometriose.