Spring navigation over

Glukagonom syndrom

Kaldes også glukagonom. Er en sjælden form for tumor i bugspytkirtlen af typen neuroendokrine tumorer, der som regel sidder i den del af bugspytkirtlen, der kaldes halen. De fleste glukagonomer er ondartede (kræft).

I bugspytkirtlen findes hormondannende celler i små grupper (Langerhanske celleøer), der producerer flere slags hormoner, f.eks. insulin til kontrol af blodsukkeret. Glukagonomer udvikler sig i disse hormondannende celler i bugspytkirtlen, og medfører overproduktion af hormonet glukagon, der øger mængden af sukker i blodet.

Symptomerne ved overproduktion af glukagon er:

  • Hududslæt i ansigtet, på maven eller benene
  • Højt blodsukker
  • Blodpropper
  • Diarré
  • Vægttab uden kendt årsag
  • Smertende tunge eller sår i mundvigen

Der er øget risiko for at udvikle VIPom ved den sjældne arvelige sygdom Multipel endokrin neoplasi type 1, hvor mere end to hormonproducerende kirtler overproducerer hormoner på samme tid.