Spring navigation over

Human papillomavirus (HPV)

En virus, som overføres seksuelt. Hyppig hos yngre seksuelt aktive.

Den kan give kønsvorter (kondylomer) samt lettere celleforandringer på livmoderhalsen, men er oftest uden symptomer, og i de fleste tilfælde forsvinder HPV-infektionen af sig selv.

Nogle HPV-typer kan imidlertid medføre kronisk infektion, der kan medføre livmoderhalskræft og i sjældnere tilfælde kræft i vulva, skeden, anus og penis samt visse former for kræft i mund og svælg.

Der er ingen effektiv behandling mod HPV-infektionen.

Der er mange forskellige typer af HPV. HPV-typerne 6 og 11 forårsager de fleste kønsvorter, mens infektion med HPV type 16 og 18 kan føre til udvikling af sværere celleforandringer og kræft.

I 2006 blev den første vaccine mod HPV godkendt i EU til forebyggelse af livmoderhalskræft.