Spring navigation over

Kemohjerne

Kemohjerne er betegnelsen for kognitive gener efter kemoterapi f.eks. vanskeligheder ved at koncentrere sig og forstå, hvad man har læst eller ved at huske, hvad der skete i går. Ældre patienter rammes hårdere end yngre.

Forskning ser ud til at kunne bekræfte, at kognitive funktioner kan påvirkes i mindre omfang efter kemoterapi. Ved scanninger er der også fundet resultater, der kunne tyde på, at kemoterapi kan give mindre midlertidige forandringer i hjernen.

Heldigvis ser det ud til at problemerne hos de fleste bliver mindre eller forsvinder efter et stykke tid.

Trods mange undersøgelser er der stadig tvivl om årsagen til kræftpatienters kognitive problemer efter kemoterapi.