Spring navigation over

Kolostomi

Når tyktarmen (colon) ved operation føres ud gennem bugvæggen, kaldes det en kolostomi. Tarmen bliver syet fast til huden.

En kolostomi kan laves næsten alle steder på tyktarmen, men det mest almindelige er nedadtil (sigmoideum) eller midt på (transversum) tyktarmen. Placeringen afhænger af, hvad man er blevet opereret for.

Afføringen bliver efter operationen ledt ud gennem kolostomien ned i en stomipose. Jo højere oppe i tyktarmen stomien sidder, jo tyndere vil afføringen være.