Spring navigation over

Medullært tværsnitssyndrom

Rygmarven kaldes på latin medulla. Medullært tværsnitssyndrom er en beskadigelse af rygmarven med afbrydelse af rygmarvens funktion fra skadens niveau og nedefter i form af lammelser og tab af følesans. Tabet af bevægelighed og følesans kan være helt eller delvist afhængigt af om rygraden er helt eller delvist afbrudt.

Medullært tværsnitssyndrom kan opstå akut ved ulykker. Andre årsager kan være diskusprolaps, betændelse eller kræft. 

Kan forekomme ved alle former for fremskreden kræftsygdom, hvor symptomerne kan komme gradvist med tiltagende rygsmerter eventuelt med udstråling til arme eller ben og styringsbesvær.

Det er vigtigt, at behandling startes hurtigst muligt for at begrænse skaden. 

Diagnosen stilles ved akut MR-scanning eller eventuelt CT-scanning. Behandlingen er akut operation og/eller strålebehandling alt efter omstændighederne.