Neuroblastom

Neuroblastom er en kræftsygdom hos børn. De fleste børn er under 5 år, når sygdommen opdages.

Kræften opstår i cellerne i det sympatiske nervesystem, som er den del af nervesystemet, der styrer hjertet, blodkar, svedkirtler, indvolde og binyremarven. Sygdommen kan opstå overalt i det sympatiske nervesystem, men ses oftest i binyrerne, i bughulen eller i brystet langs rygsøjlen. Årsagen er ukendt.

Symptomer

Symptomerne kan være almensymptomer som vekslende feber, træthed, nedsat appetit og vægttab, men afhænger af, hvor knuden sidder. Hvis knuden trykker på rygmarven, kan barnet få smerter, føleforstyrrelser, nedsat kraft i benene, haltende gang og besvær med at lade vandet samt forstoppelse. Hvis knuden sidder i brystkassen, kan barnet blive forpustet eller få synkebesvær.

Diagnose

For at stille diagnosen og undersøge om sygdommen har spredt sig, kan det være nødvendigt med flere forskellige undersøgelser. CT- eller MR-scanning og isotopscanninger af knoglerne kan vise, hvor knuden sidder, og hvor udbredt sygdommen er. Ved en isotopscanning får man et stof, der er mærket med lidt radioaktivt iod, og da stoffet optages af neuroblastomcellerne, kan kræften derefter ses på en scanning.

Man bekræfter sædvanligvis diagnosen ved at undersøge vævsprøver fra knuden i et mikroskop. Vævsprøverne tages ud ved en ultralydsvejledt punktur eller ved en operation. For at undersøge om sygdommen har spredt sig til knoglemarven, bliver der som regel taget prøver flere steder fra hoftekammen. Undersøgelserne foregår i fuld bedøvelse.

Urinen bliver også undersøgt, da man hos næsten alle børn med neuroblastom kan måle katekolaminer (VMA, HVA, adrenalin, noradrenalin og dopamin) i urinen. Katekolaminer er stoffer som dannes af kræftcellerne i øget mængde i forhold til normalt. Disse stoffer er specielle for sygdommen neuroblastom og bruges til at sikre diagnosen og senere til at kontrollere, om sygdommen udvikler sig.