Spring navigation over

PD-L1

Overfladeproteinet PD-1 findes på immunsystemets T-celler. PD-1 virker som en bremse på T-cellerne, når det bliver bundet til PD-L1 på kræftcellerne. På den måde bliver immunforsvaret hæmmet, og T-cellernes angreb på kræftcellerne bliver svækket.

Et immunregulerende antistof virker ved at binde sig til PD-1 og derved blokere for bindingen til PD-L1. På den måde øges T-cellernes angreb på kræftcellerne.    

Ved undersøgelse af en vævsprøve fra en kræftknude kan udtrykket af PD-L1 vurderes, og derefter opgøres det, hvor mange celler i kræftknuden, der udtrykker PD-L1 i forhold til det samlede antal tumorceller. PD-L1 ekspression kan sige noget om effekten af behandling med anti-PD-1 lægemidler.