Spring navigation over

Xeroderma pigmentosum

En meget sjælden arvelig tilstand, hvor huden og øjnene er ekstremt følsomme overfor ultraviolet lys fra solen og andre kilder. Det medfører en høj risiko for kræft i huden (basalcellekræft, pladecellekræft og modermærkekræft), andre former for kræft og øjenskader.

Den øgede følsomhed for ultraviolet lys skyldes en enzymdefekt, der hindrer den normale reparation af cellernes DNA, således at celler, beskadigede af ultraviolet lys, ikke kan blive repareret.

Sygdommen viser sig i de første barneår. Diagnosen kan stilles ved at undersøge vævsprøve af huden. Behandlingen er at holde sig væk fra ultraviolet lys. Regelmæssig kontrol for hudkræft, og eventuel behandling er meget vigtig.