De hyppigste kræftformer

Lungekræft rammer sjældent personer under 45 år - og er mest almindelig hos personer mellem 75 og 84 år.

Tobaksrygning er den primære årsag til, at man får lungekræft. Hvis man holder op med at ryge, falder risikoen for at få lungekræft år for år. 1970 var det år, hvor flest danske kvinder røg, men siden er antallet af kvinder, der ryger, mere end halveret.

Overlevelsen efter diagnosen lungekræft er forbedret væsentligt gennem de seneste 10 år. Det skyldes bl.a., at diagnosen kan stilles tidligere, og at kræftbehandlingen er blevet intensiveret og individualiseret.

Modermærkekræft rammer alle aldersgrupper, og i forhold til andre kræftformer er der mange i aldersgruppen 15-49 år. Sygdommen er dog sjælden hos personer under 15 år.

Antallet af nye tilfælde af modermærkekræft er steget. Stigningen skyldes især danskernes solvaner.

Der har også været øget opmærksomhed på sygdommen og dens symptomer. Det kan have været medvirkende til, at flere har fået tjekket modermærker og har fået konstateret modermærkekræft – forhåbentligt i et tidligere stadie af sygdommen, end den ellers ville være blevet opdaget.

Den væsentligste årsag til modermærkekræft er ultraviolette stråler, som man udsættes for, når man opholder sig i solen, eller når man bruger solarium. Det er især overdreven soldyrkning og svære solskoldninger i barndommen og i ungdommen, som kan øge risikoen for at få modermærkekræft senere i livet.

Personer, der er særligt udsatte for at udvikle modermærkekræft, bør overveje at få kontrolleret deres hud og modermærker jævnligt - for eksempel en gang årligt hos en hudlæge eller plastikkirurg.

Desuden anbefales det at følge disse solråd:

• Skygge
• Solhat
• Solcreme
• Undgå at gå i solarium

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder og rammer sjældent personer under 30 år og oftest kvinder over 60 år.

I perioden 2007-10 blev der registreret særligt mange nye tilfælde af brystkræft. Stigningen skyldes, at der i denne periode blev indført et organiseret landsdækkende tilbud om mammografiscreening af alle kvinder i alderen 50-69.

Niveauet har dog siden 2011 været stabilt.

I april 2014 blev screeningsprogrammet for tarmkræft et tilbud til alle 50-74-årige i Danmark. I løbet af den fireårige opstartsfase fra 2014 til 2017 blev alle i aldersgruppen inviteret første gang.

Antallet af nye tilfælde af tarmkræft er derfor steget kraftigt fra 2014. På længere sigt forventes det, at antallet af personer, der får tarmkræft, falder til niveauet før 2014, mens antallet, der dør af tarmkræft, falder.

(pladecellekræft og visse sjældne hudcancere, men ikke basalcelle hudkræft)

Pladecellekræft rammer oftest personer over 50 år. Antallet af personer, der får stillet diagnosen anden hudkræft (pladecellekræft), er stigende. Stigningen skyldes især danskernes solvaner. Der er flere mænd end kvinder, der får anden hudkræft.

Den væsentligste årsag til hudkræft er ultraviolette stråler, som man udsættes for, når man opholder sig i solen, eller når man bruger solarium. For at undgå nye tilfælde af hudkræft, er det vigtigt at beskytte sig mod solen ved at bruge:

• Skygge
• Solhat
• Solcreme
• Undgå at gå i solarium

Der er rigtig gode muligheder for at behandle hudkræft, og 99 pct. bliver helbredt. 

Prostatakræft rammer sjældent mænd under 50 år og er mere hyppig med alderen.

Antallet af mænd, der får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste omtrent 70 år. De seneste 20 år har stigningen været markant højere end de foregående år. Dette er dog ikke et udtryk for, at der reelt er kommet så mange flere tilfælde af sygdommen til. Det skyldes snarere, at flere får stillet diagnosen, fordi flere og flere får målt deres PSA-tal i blodet (Prostata Specifikt Antigen). Fra 2018 til 2019 faldt antallet af nye tilfælde af prostatakræft dog en smule.

I Danmark anbefaler specialisterne i urinvejssygdomme ikke, at man får en PSA-test, med mindre man har symptomer i urinvejene. Derfor har vi haft et lavt antal nye kræfttilfælde i forhold til de øvrige nordiske lande. Men vi har haft samme risiko for at dø af sygdommen som i de andre nordiske lande.