Database med kræftstatistik (NORDCAN)

Tal om kræft – datagrundlag

Statistik kan f.eks. vise, hvor mange personer om året, der får kræft, hvor mange der overlever kræft, og hvor mange der dør af en sygdom.

Statistikken kan også bruges til at planlægge eller udføre kvalitetskontrol, i forskning og til andre formål. Statistik præsenteres ofte i tabeller og grafer.

Statistikken er baseret på oplysninger om meget store patientgrupper og er et vigtigt værktøj i sundhedsplanlægning og i valg af behandling.

Langt det meste statistik på cancer.dk er baseret på data fra NORDCAN, som er en database med tal og informationer om kræftsygdomme i Danmark og de øvrige nordiske lande, deraf forkortelsen NORD for nordiske og CAN for cancer (kræft).

Kræftstatistik for Danmark og Norden

I NORDCAN baseres tal og beregninger for den danske befolkning på data fra det danske Cancerregister og det danske Dødsårsagsregister i Sundhedsdatastyrelsen, og på generelle informationer om den danske befolkning fra Danmarks Statistik. På samme måde får NORDCAN data fra de øvrige nordiske landes kræftregistre og registre over dødsårsager.

I databasen kan du finde oplysninger om antal nye tilfælde (incidens), antal personer som lever med diagnosen kræft (prævalens), antal personer som overlever sygdommen (relativ overlevelse) og antal dødsfald. Tallene kan findes for mere end 50 kræftformer for de nordiske lande; Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne og Grønland. Overlevelse er dog ikke inkluderet for Færøerne og Grønland. 

Tallene for antal nye tilfælde, antal personer, som lever med diagnosen kræft og antal dødsfald kan findes for de enkelte regioner i de enkelte lande (dog kun op til seks regioner pr. land).

NORDCAN er nu opdateret med 2020-data. Vi forventer at kunne opdatere med 2021-data i efteråret 2023.

Det er muligt at lave fremskrivninger (estimater) af antal nye tilfælde og antal dødsfald for de næste 20 år.

Nye kræfttilfælde og kræftdødsfald de næste 20 år

Anden hud er nu med i beregningerne

NORDCAN opgjorde tidligere det årlige antal nye kræfttilfælde undtagen anden hud. Det betyder, at pladecellekræft og andre mere sjældne former for hudkræft (samlet i gruppen anden hudkræft) nu tæller med. Basalcellekræft i huden tæller som tidligere ikke med.

I international kræftstatistik udelader man ofte tallene for anden hud for at kunne sammenligne kræftstatistik mellem lande. Registreringen af anden hudkræft sker meget forskelligt landene imellem, og der er ofte registreret færre tilfælde, end det antal der i virkeligheden forekommer.

I Kræftens Bekæmpelse har vi nu valgt at inkludere 'Anden hudkræft' i den statistik Kræftens Bekæmpelse bruger for alle vores kræftformer på vores hjemmeside, da vi anser kvaliteten af registreringen af 'Anden hudkræft'-diagnosen i de nordiske lande for at være så pålidelig og sammenlignelig at den kan inkluderes i det samlede kræfttal.

I NORDCAN kan statistik for "Alle kræftformer undtagen Anden hudkræft" og for "Alle kræftformer undtagen Anden hudkræft, Bryst og Prostata" også findes. 

Forskellige registreringsperioder

Tallene for Danmark starter forskellige år, således begyndte man at registrere antal nye tilfælde af kræft i 1943 og antal dødsfald i 1951. Fra 1963 har vi beregnet antal personer, som lever med en kræftdiagnose. For de seneste 50 år vises andel patienter, som overlever kræftdiagnosen mindst 1 eller 5 år. De seneste opgørelser og beregninger er for patienter, der har fået stillet diagnosen kræft i 2016-2020.

Kræftstatistikark for de enkelte kræftformer

Du kan i 'Fact sheets' finde de vigtigste nøgletal for de enkelte kræftsygdomme. Til forskel fra andre dele af NORDCAN, kan man vælge at få kræftstatistik-arkene på dansk eller et af de andre nationalnordiske sprog. Vær opmærksom på, at flere kræfttilfælde af samme type i det samme organ hos en patient kun tælles som et enkelt tilfælde i NORDCAN. NORDCANs tal kan derfor være lidt lavere end de rapporterede tal fra cancerregistrene.

Lav selv grafer og figurer:

NORDCAN - forsiden