Sår, der ikke heler
Sår heler normalt hurtigt. Har du et sår, der ikke heler, så gå til lægen og bliv nærmere undersøgt.
Et sår, der ikke heler, kan være kræft.
Vær opmærksom og søg læge, hvis du i måneder har bemærket:
- Et sår, der ikke heler
- En knude, der vokser og undertiden bryder op og væsker eller bløder
Hudkræft opstår oftest, hvor huden er mest udsat for solens stråler, men kan opstå over alt på kroppen. Kræft på læberne viser sig næsten altid som et sår, der ikke vil hele, og sidder oftest på underlæben.
Hudlymfomer (særlig form for lymfeknudekræft) kan vise sig som asymmetriske, let skællende rødbrune hudforandringer. Forandringerne fejltolkes ofte som eksem eller psoriasis.
Sår i munden, der ikke vil hele, eller vedvarende røde eller hvide områder på tungen, tandkødet eller mandler kan være forstadier eller kræft i mundhulen eller mandlerne.
Sår, kløe og irritation på og omkring kønsdelene kan have mange årsager, men det kan også være peniskræft eller kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (vulvacancer).
Vedvarende sår på brystet hos både mænd og kvinder kan være tegn på brystkræft.
Kend din hud
Lærer du din huds udseende bedre at kende, er det nemmere for at opdage forandringer og reagere tidligt.
Få råd om, hvad du selv kan gøre for at forebygge kræft: