Blodprøver
Blodprøver kan sige noget generelt om, hvordan kroppens organer fungerer. I nogle tilfælde kan en blodprøve give mistanke om særlige kræftformer.
Hvorfor får du taget blodprøver
En blodprøve er en del af det samlede billede, der skal til for at lægen kan stille diagnosen, undersøge din helbredstilstand og senere vurdere, hvordan behandlingen virker.
Mens du er i kræftbehandling, og især hvis du får medicinsk behandling, kan blodprøver vise, hvordan du tåler behandlingen, og om den eventuelt skal ændres.
Når du går til opfølgning, kan du få taget blodprøver for at holde øje med, om de blodprøver, der var påvirkede på grund af din kræftsygdom, er normale igen. Lægen kan også nogle gange se, om der sker ændringer, som kan være tegn på et eventuelt tilbagefald.
Lægen tager blodprøver for at:
- Få hjælp til at stikke diagnosen ved hjælp af specielle undersøgelser af cellerne i blodet
- Vurdere, om de forskellige organer i kroppen fungerer normalt, så man kan afgøre, om du kan tåle behandlingen
- Vurdere, om behandlingen har den rette effekt, og om der måske er bivirkninger
Sådan foregår en blodprøve
Du vil ofte få taget blodprøver med en tynd kanyle fra en blodåre, der hvor albuen bøjer. Du kan opleve en ganske let, kortvarig smerte.
En blodprøve kan også tages fra håndleddet eller fra et kateter, hvis man har fået anlagt et permanent venekateter. Et venekateter er et tyndt rør, som er ført ind i en blodåre ligesom en nål, og ligger der i kortere eller længere tid, så man nemt kan tage prøver og give medicin uden at skulle stikke på ny.
Du får ikke blodmangel
Selvom du tit får taget blodprøver, vil du ikke lide af blodmangel. Mennesket har 5 liter blod i kroppen, og man gendanner hurtigt blodet. Bioanalytikeren eller sygeplejersken tager ca. 5 milliliter pr. glas. Der tages som regel fleres glas, ofte 2 - 5, afhængig af, hvad der skal undersøges for. Man bliver normalt kun stukket én gang.
Svar på blodprøven
I nogle tilfælde får du udleveret svaret på blodprøven med det samme på det ambulatorium, hvor du får taget blodprøven.
I andre tilfælde får du svaret fra lægen på den afdeling, hvor du f.eks. går til kontrol. Som regel får du svar inden for 1-2 døgn.
Laboratorieskema indeholder svar på blodprøver
Svaret på dine blodprøver kommer elektronisk. Men du kan også printe det ud som et laboratorieskema. Skemaet indeholder navnet på de blodprøver, du har fået taget, og tallene for, hvor du ligger i forhold til et normalområde.
'Normalområdet' eller 'referenceområde' angiver de værdier, hvor 95 pct. af normale prøver befinder sig. Små afvigelser fra normalområdet behøver ikke betyde, at du er syg. Tallene i en blodprøve skal altid ses i forhold til alle de andre undersøgelser, du skal igennem. Herunder kan du læse om forskellige ting, som dine blodprøver kan blive analyseret for.
Kemoterapi kan give lave koncentrationer af blodlegemer og -plader.
Hvis man er i kemoterapi, vil man derfor især få taget blodprøver, der viser, om koncentrationen af følgende blodlegemer og -plader er lav:
Hæmoglobin (røde blodlegemer):
Hvis hæmoglobinkoncentrationen er lav, er der blodmangel (anæmi).
Leukocytter (hvide blodlegemer):
Hvis mængden af leukocytter (og især den undertype, som kaldes neutrofile granulocytter), er lav, er der øget risiko for infektioner.
Trombocytter (blodplader):
Hvis mængden af trombocytter er lav, kan det give tendens til blødninger.
Kemoterapi kan påvirke leveren. Hvis man er i kemoterapi, vil man derfor eventuelt få taget blodprøver, der belyser forskellige aspekter af leverens funktion. Det er følgende indholdsstoffer, som blodprøven vil blive analyseret for:
-
Aspartataminotransferase (ASAT)
-
Basisk fosfatase
-
Bilirubin
-
Faktor II,VII, X
-
Laktatdehydrogenase (LDH)
-
Serum albumin
Man vil især få taget denne type blodprøver, når lægerne skal stille en diagnose, og mens man er i kemoterapi. Det er vigtigt for lægerne at vide, hvordan nyrerne fungerer, for at man kan få den rette dosis kemoterapi. Mængden af disse stoffer i blodet vil blive undersøgt:
Kreatinin:
Kreatinin er et affaldsstof, der udskilles af nyrerne. Hvis koncentrationen af kreatinin er forhøjet, kan det derfor skyldes en nedsat nyrefunktion.
Kalium og natrium:
Koncentrationen af kalium og natrium kan være forhøjet eller for lav, når der er nedsat nyrefunktion.
Nyrefunktionen bedømmes også ved at tage en urinprøve for protein, sukker, blod og betændelse.
Blodprøverne vil blive analyseret for:
Calcium:
Calcium kan være forhøjet, hvis der er sygdom i knoglerne (metastaser).
Fosfor:
Fosfor kan være nedsat, hvis der er sygdom i knoglerne (metastaser).
Basisk fosfatase:
En forhøjet koncentration af basisk fosfatase kan være et tegn på, at der er sygdom i knoglerne (metastaser). Basisk fosfase kan også være forhøjet ved leverpåvirkning.
D-vitamin og parathyroideahormon:
Andre årsager, som kan påvirke blodprøvetallene, er f.eks. D-vitaminmangel og forstyrrelser i biskjoldbruskkirtlens funktion.
Blodprøverne vil blive analyseret for:
Glukose:
Hvis koncentrationen af glukose i blodet er forhøjet, kan det være tegn på diabetes.
Hæmoglobin A1c (HbA1c):
Hvis koncentrationen af hæmoglobin A1c (HbA1c) er forhøjet, kan det være tegn på diabetes. Blodprøven kaldes også for det gennemsnitlige blodsukker.
Blodprøverne vil blive analyseret for:
pO-2, PCO-2, pH:
Disse koncentrationer viser ilt- og kuldioxidstatus i kroppen.
Hvis man har en kronisk lungelidelse, er det en vigtig blodprøve til at vurdere lungefunktionen.
Ved nogle kræftsygdomme og især når man får kemoterapi, kan der være en stor celleomsætning. Celleomsætning betyder, at man producerer flere celler end normalt, og at de dør hurtigt.
Blodprøverne vil blive analyseret for:
Laktatdehydrogenase (LDH):
Ved øget celleomsætning vil LDH ofte være forhøjet.
Urat:
Øget celleomsætning, som når man får kemoterapi, kan føre til stigning i urat, som kan skade nyrerne. Derfor får man ofte medicin, som hjælper nyrerne med at udskille urat i forbindelse med kræftbehandling.
Hvor ofte skal man have taget blodprøver?
Når du har en kræftsygdom, vil du få taget mange blodprøver; både omkring diagnosetidspunktet, mens du er i behandling, og nogle gange også når du går til opfølgning.
Omkring diagnosetidspunktet
I begyndelsen tages der blodprøver, så lægen kan stille diagnosen og bestemme, hvor udbredt sygdommen er. Blodprøverne viser også, om de vigtigste funktioner i organismen er normale.
Det er vigtigt at finde ud af, om du har andre sygdomme udover kræftsygdommen. Det kan have stor betydning for den behandling, du skal have.
I behandling
Mens du er i behandling, og især hvis du får kemoterapi får du taget mange blodprøver. De kan eventuelt vise, om behandlingen virker, hvordan du tåler behandlingen, og om den eventuelt skal ændres.
Til opfølgning
Når du går til opfølgning, får du nogle gange taget blodprøver for at holde øje med, om alt fortsat er normalt. Det er dog langt fra alle former for kræft, der kan følges med blodprøver.
Prøverne kan vise, om de blodprøver, der var påvirkede på grund af din kræftsygdom, er normale igen. Lægen kan også nogle gange se, om der sker ændringer, som kan være tegn på et eventuelt tilbagefald.