Indvendig ultralydsscanning (EUS)

Indvendig ultralydsscanning af den øvre mave-tarmkanal 

Ultralydsscanning via munden kaldes EUS, og er en kikkertundersøgelse kombineret med ultralydsscanning (endoskopisk ultralydsscanning). Endoskopet føres ind gennem munden og videre gennem spiserøret til mavesæk og tolvfingertarm, hvor lægen kan foretage en indvendig scanning af organerne meget tæt på de områder, der skal undersøges. 

Denne type undersøgelse giver høj billedkvalitet, og lægen kan derfor tage celleprøver med stor nøjagtighed selv fra meget små områder.

Hvad er et ultralydsendoskop? 

Ultralydsendoskopet er en cirka 125 cm lang, bøjelig kikkert med en diameter på 12 mm. Der er i spidsen af kikkerten anbragt et ultralydshoved, der sender og modtager ultralyd.

I spidsen af endoskopet sidder også en lille nål, som kan bruges til at tage celleprøver med.

Hvorfor får man foretaget endoskopisk ultralydsundersøgelse? 

Undersøgelsen bruges især ved mistanke om kræft i spiserør, mavesæk, galdeveje eller bugspytkirtel.

Ved mange kræftformer i den øvre fordøjelseskanal er det vigtigt at finde ud af, hvor stor knuden er og at undersøge, om sygdommen har spredt sig til naboorganer, blodkar eller lymfeknuder. Lægen bruger den endoskopiske ultralydsundersøgelse til at finde ud af, om behandlingen skal være operation, stråleterapi eller kemoterapi.

Billederne kan vise lægen, hvor dybt kræften er vokset ned i slimhinden. Hvis lægen har mistanke om, at kræften har spredt sig til lymfeknuderne, kan man få taget celleprøver, som kan vise, om kræften har spredt sig.

Hvordan foregår undersøgelsen? 

Ved undersøgelse for kræft i spiserør, lunger, mavesæk, galdeveje eller bugspytkirtel bliver kikkerten ført ind gennem munden og videre gennem svælget ned til det sted, der skal undersøges. 

Man må ikke spise eller drikke fra midnat dagen før undersøgelsen. Undersøgelsen foregår ambulant uden man er indlagt.

Undersøgelsen varer mellem 10 og 45 minutter, afhængigt af om der skal tages celleprøver.

Hvis man skal have taget celleprøver ved undersøgelsen, får man taget blodprøver inden undersøgelsen for at sikre, at man ikke har øget risiko for blødning. Hvis man har det, får man ikke taget celleprøver. Normalt er der kun en meget lille risiko for blødning.

Inden undersøgelsen bliver man lokalbedøvet med enten spray eller ved at drikke en lokalbedøvende væske. Desuden kan man få en beroligende indsprøjtning med et stesolid-lignende præparat. Det gør, at man ikke mærker, hvis der bliver taget celleprøver. 

Hvornår får man svar på undersøgelsen? 

Man vil som regel få en tid til svar på hospitalet en uges tid efter undersøgelsen.

Endorektal eller transrektal ultralydsscanning (ERUS/TRUS) af endetarmen 

Ultralydsscanning via endetarmen kaldes ERUS/TRUS, som er en indvendig scanning af polypper og knuder i endetarmen med en scanner, der føres ind i tarmen via endetarmen. Begge navne bliver brugt om den samme undersøgelse. 

Formålet med undersøgelsen er at undersøge en polyp eller en knude i endetarmen helt tæt på. Undersøgelsen giver skarpe billeder, så lægen kan vurdere knuden, og hvor dybt den er vokset i tarmvæggen. Det vil ofte være afgørende for, om lægen kan fjerne knuden ved en lille lokal operation, eller om der skal et større indgreb til.

På nogle hospitaler bliver undersøgelsen udført af røntgenlægen i forbindelse med de øvrige scanninger, som man får foretaget i pakkeforløbet. På andre hospitaler bliver undersøgelsen foretaget af kirurgen i forbindelse med den samtale, hvor man taler om behandlingsmulighederne.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Før undersøgelsen skal endetarmen være tom. Derfor får man først tømt endetarmen for afføring ved hjælp af skylning af endetarmen (kaldet lavement, klysma) .

Undersøgelsen gør ikke ondt, men det kan føles ubehageligt at skulle undersøges med et instrument i endetarmen. Scanneren er ca. på tykkelse med en tommelfinger. Undersøgelsen tager ca. 10 minutter, og man kan tage hjem straks efter. Der er ingen specielle forholdsregler bagefter.

Svar på undersøgelsen

Undersøgelsens resultat vil blive diskuteret af lægerne i et multidisciplinært team (MDT) og sammen med ens øvrige undersøgelsesresultater være afgørende for lægernes valg af behandling.