Koloskopi

Hvad er et koloskop?

Et koloskop er en styrbar, bøjelig slange (samme tykkelse som en finger), som er forsynet med et videokamera. Billederne af tarmen bliver vist på en skærm. Koloskopet er forsynet med kanaler, så lægen kan skylle, suge, tage vævsprøver og fjerne polypper.

Med koloskopet kan lægen undersøge endetarmen, tyktarmen og det sidste stykke af tyndtarmen. 

Før undersøgelsen

For at lægen kan se tarmvæggen ved undersøgelsen er det vigtigt, at der ikke er afføring i tarmen. Før undersøgelsen får man derfor tilsendt en vejledning om, hvordan tarmen skal tømmes. 

Der kan anvendes flere forskellige typer udrensning, og det er vigtigt, at man følger den vejledning, som man har fået. Vær opmærksom på, at man nogle gange skal spise særlig kost op til 5 døgn før undersøgelsen.

Nogle former for medicin må du ikke tage inden undersøgelsen

Man kan tage vigtig medicin som hjertemedicin, vanddrivende medicin eller smertestillende medicin på undersøgelsesdagen.

Hvis man får insulin, skal man tale med lægen om, hvordan man skal forholde sig før undersøgelsen. Diabetespatienter, som får Diabetestabletter, skal ikke tage tabletten om morgenen på undersøgelsesdagen, men vente til måltidet efter undersøgelsen.

Hvis man får blodfortyndende medicin, er det vigtigt at fortælle det til lægen, da man i nogle tilfælde skal holde pause med medicinen før undersøgelsen.

Får man jerntabletter, skal man holde op med at tage disse en uge før undersøgelsen.

Fortæl, hvis du er gravid

Hvis man er gravid, skal man huske at fortælle lægen det inden undersøgelsen, så lægen ved brug af medicin kan tage hensyn til graviditeten.

Sådan foregår undersøgelsen

Ved undersøgelsen skal man først ligge på venstre side, og senere eventuelt på ryggen eller på højre side. Der bliver lagt en tynd kanyle ind i en blodåre i armen, hvori der kan gives beroligende eller smertestillende medicin ved behov.

Hvis det kun er den nederste del af tyktarmen, der skal undersøges (sigmoideoskopi), er medicin ikke nødvendig.

Herefter fører lægen koloskopet ind i endetarmsåbningen og videre til tyktarmen, som undersøges. Koloskopet skal føres helt op til nederste del af tyndtarmen.

Under undersøgelsen blæses lidt luft ind i tarmen, og det kan give en trykkende fornemmelse. Undersøgelsen kan undertiden være forbundet med smerter. I de tilfælde er det muligt at få smertestillende medicin gennem en tynd kanyle i armen.

Undersøgelsen varer mellem 30 og 60 minutter.

Efter undersøgelsen vil medicinen stadig virke

Hvis man har fået beroligende eller smertestillende medicin til undersøgelsen, vil medicinen virke i flere timer. Medicinen nedsætter ens reaktionsevne, og man må derfor ikke køre bil før 24 timer efter undersøgelsen.

Meget lille risiko for komplikationer ved koloskopi

Koloskopi er en meget sikker undersøgelse. I yderst sjældne tilfælde kan der forekomme komplikationer. Det kan f.eks. være bivirkninger til den beroligende medicin.

Blødning eller hul gennem tarmens væg (perforation) kan også forekomme - især hvis der er fjernet polypper eller udført anden behandling i forbindelse med koloskopien.

I visse tilfælde kan sådanne komplikationer gøre det nødvendigt med en operation. Disse komplikationer viser sig ved svære mavesmerter, feber eller blødning fra tarmen.

Risikoen for blødning eller perforation er sjælden og ses ved to ud af 1000 undersøgelser.

Hvis ændringer i afføringen er årsag til, at man får undersøgt tyktarmen, vil lægen i nogle tilfælde vælge at foretage sigmoideoskopi (den korte kikkertundersøgelse) suppleret med en undersøgelse af, om der er blod i afføringen.

Koloskopi kan med stor sikkerhed påvise polypper og svulster i tyk- og endetarm

Herudover kan lægen bruge undersøgelsen til at vurdere inflammatoriske forandringer (betændelsesforandringer).

Hvis lægen finder en polyp, vil den som regel kunne fjernes gennem koloskopet. Polyppen sendes derefter til undersøgelse i mikroskop, og man vil få lagt et kontrolprogram afhængigt af typen af polyp.

I kontrolprogrammet følger man enten befolkningsscreeningen for tarmkræft, eller man bliver tilbudt en ny koloskopiundersøgelse efter 1 eller 3 år, så det hurtigt opdages, hvis der vokser nye polypper frem.

Da kontrolprogrammet afhænger af typen af de fjernede polypper, kan lægen først lægge programmet, når polypperne er undersøgt i mikroskop.

Finder lægen en kræftknude, vil man få foretaget andre undersøgelser, som skal være med til at vurdere, om sygdommen skulle have bredt sig. Det kan f.eks. være CT-scanning af lever og lunger. Herefter planlægger lægerne en eventuel operation eller anden kræftbehandling.

Svar

Svaret på undersøgelsen fås umiddelbart efter undersøgelsen. Det vil sige, når man er frisk efter den beroligende medicins virkning.

Er der taget vævsprøver, kan der gå cirka en uge, før man får svar på prøven.