DXA-scanning
Nogle typer kræftbehandling kan medføre øget risiko for knogleskørhed (osteoporose). Ved at måle knoglernes mineralindhold og knogletæthed kan en DXA-scanning vise, om du har knogleskørhed.
Hvad er en DXA-scanning?
Hvis du har risiko for at udvikle knogleskørhed, vil du typisk få foretaget en DXA-scanning. DXA-scanneren måler knoglernes mineralindhold og knogletæthed ved hjælp af svage røntgenstråler.
Knoglernes styrke afhænger af deres mineralindhold. Derfor kan en måling af mineralindholdet hjælpe lægen til at vurdere risikoen for knoglebrud.
Ved knogleskørhed har man væsentlig nedsat knogletæthed. Det er normalt, at knoglernes tæthed mindskes med alderen og efter overgangsalderen.
I forbindelse med kræft bruges DXA-scanning ved mistanke om knogleskørhed
- Der kan opstå knogleskørhed i forbindelse med kunstig overgangsalder hos kvinder og symptomer på kunstig overgangsalder hos mænd efter anti-østrogen behandling, kemoterapi, efter operation eller strålebehandling af æggestokke eller testikler
- langvarig behandling med binyrebarkhormon i mere end 6 måneder
- hormonbehandling af mænd med prostatakræft
- vurdering af effekten af medicin mod knogleskørhed
- et røntgenbillede, der giver mistanke om knogleskørhed
Sådan foregår scanningen
Før undersøgelsen bliver du spurgt, om du har haft brud af knoglerne, specielt af rygsøjlen. Du skal også fortælle, om du har fået indopereret metal, da dette kan give fejl på scanningsbillederne. Derfor må du heller ikke have f.eks. smykker, ur og mønter på dig.
Undersøgelsen varer cirka 30 minutter i alt. Under selve scanningen, som kun tager nogle få minutter, skal du ligge helt stille. Ved undersøgelsen ligger du på et leje, mens scanneren langsomt kører hen over kroppen og tager røntgenbilleder af ryg, lænd og hofter
Svar
Du får svar på scanningsbillederne fra den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Der går som regel en til to arbejdsdage.
Resultatet af en DXA-scanning angives som en såkaldt T-score.
T-scoren måler, hvor meget ens knogletæthed afviger fra knogletætheden hos normale 30-årige personer af samme køn. Værdien af T-score kan vise, om du har knogleskørhed, og hvor stor din risiko er for knoglebrud.
T-score
|
Resultat
|
|---|---|
| T-score over -1 | Normal knogletæthed |
| T-score mellem -1 og -2,5 | Let nedsat knogletæthed (osteopeni) |
| T-score under -2,5 | Knogleskørhed (osteoporose) |
Knogletætheden angives også som Z-score
Z-score måler, hvor meget din knogletæthed afviger fra knogletætheden hos normale jævnaldrende personer af samme køn. Jo lavere Z-score du har, desto større er risikoen for knoglebrud.
Lægen bruger T-score og Z-score til at vurdere dine knoglers tilstand, og om du skal have tilbudt behandling for knogleskørhed.
Behandling af knogleskørhed
Som regel anbefaler lægen, at du starter i behandling for knogleskørhed for at nedsætte risikoen for knoglebrud, når:
- T-score er mindre end -2.5, uanset om der er andre risikofaktorer for knogleskørhed eller ej
- T-score er mindre end -1.5, og der er andre risikofaktorer for knogleskørhed
- T-score er mindre end -1.0, og du er i behandling med prednisolon (mere end 5 mg dagligt i 3 måneder eller derover)
Behandlingen er kalcium og D-vitamin alene eller i kombination med aktiv behandling
Kalcium og D-vitamin er den grundlæggende behandling af knogleskørhed.
Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt tilskud af 800-1.000 mg kalcium i kombination med 20 mikrogram vitamin D til alle personer med øget risiko for knogleskørhed uanset alder.
Kalcium og D-vitamin skal indtages i forbindelse med et måltid, men ikke sammen med vitaminpiller, der indeholder jern.
Behandling med bisfosfonater kan forebygge knoglebrud
Behandling med medicin kaldet bisfosfonater kan bremse svækkelsen af knoglen og kan forebygge knoglebrud ved knogleskørhed. Det virker ved at nedsætte aktiviteten af knoglenedbrydende celler i skelettet.
Bisfosfonater bruges også til at lindre knoglesmerter ved knoglemetastaser.
Du kan få bisfosfonatbehandlingen som tabletter eller indsprøjtning. Det er vigtigt at tage tabletten om morgenen og mindst en ½ til 1 time, før du spiser morgenmad.
Bivirkninger ved behandling med bisfosfonater
Der er som regel kun svage bivirkninger, men du kan dog få influenzalignende symptomer og mavebesvær.
I få tilfælde kan du efter behandling i 2 til 3 år udvikle en komplikation i form af ødelagt knoglevæv i kæben (osteonekrose) – oftest i underkæben. Det er stadig uklart, hvad årsagen er.
God tandhygiejne og regelmæssige eftersyn hos en tandlæge er vigtigt for at forebygge problemet. Fortæl din tandlæge, at du får behandling med bisfosfonater.
Læs mere:
Tandlægeforeningens information om osteonekrose af kæben
Kontrolscanninger
Ved knogleskørhed får man som regel foretaget en kontrolscanning efter 2-3 års behandling. Ellers bliver man som regel kun scannet, hvis man skifter behandling, eller hvis der fremkommer nye risikofaktorer.
Her kan du få hjælp:
Forening for patienter med knogleskørhed: