Forstadier til testikelkræft – GCNIS
Forstadier til testikelkræft kaldes også for germ cell neoplasia in situ, som forkortes til GCNIS. GCNIS er en forløber for testikelkræft.
Om GCNIS
Forskere regner med, at GCNIS er en forløber for alle tilfælde af testikelkræft, og at GCNIS udvikler sig til testikelkræft efter kortere eller længere tid, hvis det ikke bliver behandlet.
Kræftceller respekterer ikke de normale grænser mellem kroppens forskellige slags væv. De vokser ukontrolleret og kan vokse fra en type væv ind i en anden type. GCNIS-celler ligner kræftceller, men de har endnu ikke mistet evnen til at respektere vævsgrænser – og derved adskiller de sig fra kræftceller på et afgørende punkt.
GCNIS opstår i forsterlivet
Forskerne mener, at GCNIS-cellerne allerede opstår i fosterlivet ud fra de celler, som senere skulle udvikle sig til sædceller (de germinative celler). Det er muligt at finde GCNIS-celler i en testikel ved at undersøge en vævsprøve fra testiklen under mikroskop. Hvis man har GCNIS i en testikel, så findes de forandrede celler kun inde i de sæddannende rør, mens de ved testikelkræft også findes andre steder i testiklen.
Årsager til GCNIS
Forskere ved ikke, hvorfor GCNIS opstår, men formentlig sker skaden allerede tidligt i forsterlivet, Forskellige undersøgelser tyder på, at moderens kønshormoner i nogle tilfælde kan påvirke barnet i fostertilstanden, så det udvikler en øget risiko for at få GCNIS. Det er dog ikke afklaret, hvordan kønshormonerne påvirker barnet.
Nogle forhold giver øget risiko for at have GCNIS
En dansk mand har knap 1 pct. risiko for at have GCNIS og dermed 1 pct. risiko for at udvikle testikelkræft.
Man har en større risiko for at have GCNIS, hvis ens testikler ikke udvikler sig eller fungerer som normale testikler. Det gælder f.eks. hos:
- Mænd med nedsat sædcelleproduktion – de har en lidt forhøjet risiko for at have GCNIS. Deres risiko er formentlig mellem 1 og 2 pct.
- Mænd, hvis testikler ikke var i pungen allerede i de første levemåneder – de har en risiko for at have GCNIS på mellem 2 og 3 pct.
- Mænd, der har eller har haft testikelkræft i en testikel – de har en risiko på 5 pct. for at have GCNIS i den anden testikel
- Mænd, som har et familiemedlem i lige linje (far, bror, farfar), der har GCNIS eller testikelkræft – GCNIS ser ud til i enkelte tilfælde at være arvelig, idet risikoen for at få forstadier til testikelkræft er øget til cirka 6-8 pct., hvis man har en bror, som har haft GCNIS eller testikelkræft. Risikoen er noget mindre, hvis det er ens far, der har haft forstadier eller testikelkræft. Hvilke gener der er involveret, når flere i en familie har testikelkræft, er endnu ikke afklaret
- Mænd, som får konstateret testikelkræft uden for testiklerne (dvs. testikelkræft i bughulen) – de har i cirka 30-40 pct. af tilfældene GCNIS i en eller begge testikler
Symptomer og undersøgelser
GCNIS giver ikke symptomer, men testikler med GCNIS vil ofte være mindre end raske testikler.
Mistanken opstår som regel, hvis man har dårlig sædkvalitet, hvis man som voksen bliver behandlet for manglende nedsynkning af sine testikler, eller hvis man udvikler testikelkræft. I sjældne tilfælde kan der ved ultralydsscanning af testiklerne ses forandringer, som giver mistanke om GCNIS i testiklen.
Undersøgelser ved GCNIS
Lægen vil først og fremmest føle på testiklerne for at undersøge deres størrelse, konsistens og placering. Lægen vil også foretage en ultralydsundersøgelse, fordi scanningen næsten altid kan vise, om vævet ser uregelmæssigt ud.
Man vil også få taget blodprøver, som giver oplysninger om testiklens funktion. Lægen vurderer også testiklens produktion af mandligt kønshormon (testosteron) ved at måle mængden af mandligt kønshormon i blodet.
En sædprøve er den bedste metode til at vurdere sædcelleproduktionen, men en blodprøve kan også give oplysninger om sædcelleproduktionen. Det hormon, der styrer dannelsen af sædceller (follikel stimulerende hormon, FSH), er forhøjet, hvis sædcelleproduktionen er nedsat.
Den eneste sikre metode til at be- eller afkræfte mistanken om GCNIS er at tage vævsprøver (biopsier) fra begge testikler. Vævsprøver tages enten ambulant i lokal bedøvelse eller under fuld bedøvelse. Lægen skærer et lille snit i huden på pungen og i hinderne rundt om testiklen og klipper 3x3x3 mm væv ud fra hver testikel.
Bagefter sys hinder og huden sammen igen med tråde, som opløser sig selv.
Vævsprøven bliver undersøgt i mikroskop, hvor lægen kan se sædcellerne og eventuelle GCNIS-celler. Før lægen kan undersøge vævet i mikroskop, skal vævet gennemgå en forbehandling. Alt i alt vil forbehandling og undersøgelse tage 2-3 uger. Læs mere:
Behandling
Behandlingen afhænger af, om man har én rask testikel, eller om der er GCNIS-celler i begge testikler.
Derfor bliver begge testikler undersøgt med en vævsprøve, inden man starter behandling.
- Ved GCNIS i kun en testikel er behandlingen operation, hvor testiklen bliver fjernet
- Ved GCNIS i begge testikler, får man strålebehandling i stedet for operation, for, at man kan bevare så meget som muligt af ens egen testosteronproduktion
- Hvis man allerede har fået fjernet en testikel, og der påvises GCNIS i den tilbageværende testikel, vil behandlingen være strålebehandling af testiklen med GCNIS. På den måde er der mulighed for at bevare så meget af ens egen testosteronproduktion som muligt. Alternativt kan man få fjernet testiklen. Det betyder, at man ikke længere selv danner testosteron. Man kan så få tilskud af mandligt kønshormon.
- Mænd, som får konstateret GCNIS i forbindelse med en undersøgelse for kræftsvulster opstået i kønsceller (germinative kræftsvulster) andre steder end i testiklen – en såkaldt ekstragonadal germinativ tumor, vil få kemoterapi og bagefter få fjernet testiklen, hvis vævsprøven inden start på behandling har vist forekomst af GCNIS. Hvis der er GCNIS i begge testikler, er behandlingen strålebehandling.
Sådan foregår operationen
Testiklen fjernes ved et mindre snit i lysken, hvorefter lægen trækker testiklen op fra pungen og ud. Operationen kaldes orkiektomi. Ved en senere operation kan man evt. få sat en protese ind i pungen.
Bivirkninger ved operation kan være nedsat hormonproduktion
Der er en lille risiko for blødning og/eller infektion, når man tager en vævsprøve af en testikel eller fjerner den ved operation.
På længere sigt kan man få nedsat hormonproduktion, hvis man har fået fjernet den ene testikel, men de fleste klarer sig fint med den tilbageværende testikel. Sædcelleproduktionen er i forvejen oftest nedsat, og testiklen med GCNIS vil kun bidrage med en beskeden sædcelleproduktion, som derfor hverken gør fra eller til i forhold til ens sædkvalitet. Forplantningsevnen kan dog forværres ved operation, og derfor er det vigtigt at overveje at nedfryse sæd før operationen.
Hvis begge testikler fjernes, kan man ikke længere danne sædceller, og det bliver nødvendigt at få livslang behandling med mandligt kønshormon. Behandlingen med mandligt kønshormon betyder, at man kan have et normalt liv og dermed også bevare sit seksualliv.
Hvis man har mangel på mandligt kønshormon, vil man ofte have symptomer såsom almen træthed, humørsvingninger, irritabilitet, nedsat sexlyst og nedsat evne til rejsning og udløsning.
Strålebehandling kan påvirke hormonproduktionen og produktionen af sædceller
Under og noget tid efter strålebehandling kan huden i det behandlede område blive lidt rød og øm
På længere sigt kan produktionen af mandlige hormoner blive mindre, når testiklerne er blevet strålebehandlet.
Cirka halvdelen af de patienter der får begge testikler strålebehandlet eller får den tilbageværende testikel strålebehandlet efter operation, kan få brug for ekstra mandligt kønshormon. Hormontilskuddet gør det muligt for alle patienter at have et normalt liv og sexliv.
Testikler med GCNIS producerer som regel kun få sædceller. Det sæddannende væv er også meget følsomt over for strålebehandling. Derfor danner testiklen ikke længere sædceller, hvis den er blevet bestrålet. Så man kan blive permanent steril, hvis begge testikler strålebehandles. Derfor er det vigtigt at overveje, om man vil gemme sæd, før behandlingen påbegyndes. Læs mere:
Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn hos drenge og mænd
Årlig kontrol på sygehuset
Som en del af dit kontrolforløb får du en ultralydsscanning af den strålebehandlede testikel en gang om året i minimum 5 år. Da strålebehandling af den ene testikel ofte gives til patienter, der er opereret for testikelkræft i den anden testikel, vil kontrolforløbet for strålebehandlede patienter ofte inkludere kontrolundersøgelser for testikelkræft. Undersøgelserne vil blive foretaget ved et samlet besøg hos lægen.
Hvis lægen har mistanke om mangel på mandligt kønshormon eller finder det nødvendigt at kontrollere eventuel hormonbehandling, vil du kunne blive indkaldt til ekstra kontrolbesøg på hospitalet.
Hvis der kun er fundet GCNIS og ikke kræft, og den syge testikel er fjernet, skal du kun gå til kontrol det første år, medmindre du har behov for behandling med mandligt kønshormon.
Behandling med mandligt kønshormon (testosteron)
Hvis man har øget risiko for hormonmangel, vil man få kontrolleret mængden af kønshormoner jævnligt. Mangel på kønshormon kan medføre træthed, humørsvingninger, irritabilitet, nedsat sexlyst og nedsat evne til rejsning. Symptomerne kan optræde i forbindelse med mange andre tilstande, som lægen skal udelukke, før en behandling med mandligt kønshormon testosteron kan påbegyndes.
Behandling med mandligt kønshormon får man enten i form af kapsler, plaster, gel til påsmøring på huden eller indsprøjtninger. Behandlingen afhænger af, hvor svær graden af hormonmangel er. Behovet for behandling kan ændre sig med tiden, og det er derfor vigtigt, at behandlingen jævnligt kontrolleres af en læge.
At leve med GCNIS
Patienter med testikelkræft har generelt sværere ved at få børn end andre mænd, og behandlingen for testikelkræft kan forværre det yderligere. Mænd, der har fået strålebehandlet begge testikler, bliver varigt sterile.
Nogle mænd føler sig hæmmet efter at have fået fjernet en testikel, mens andre ikke synes, at det er noget større problem. Det er muligt at få sat en testikelprotese ind. Den fås i tre størrelser og har form som en almindelig testikel.
Det påvirker oftest ens lyst og seksualfunktion at få påvist en alvorlig sygdom. Det kan være en mulighed, at man får tilbudt samtale med en sexolog, psykolog eller psykiater, eller man kan selv opsøge en af disse fagpersoner og få gode råd. Til en eventuel samtale kan det være en god idé, at man tager sin partner med. Læs mere:
Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn
Resultaterne af behandlingen for GCNIS er gode
Ved operation for GCNIS i testiklen mindskes risikoen for at udvikle testikelkræft. Man er derfor med meget stor sandsynlighed helbredt efter operationen.
Ved strålebehandling fjernes GCNIS i testiklen, og næsten alle bliver helbredt. Hvis man har fået konstateret GCNIS i den ene testikel og testikelkræft i den anden testikel eller uden for testiklerne, så er ens risiko for tilbagefald den samme som for mænd, der kun har testikelkræft i samme stadium.