Hudkræft hos organtransplanterede patienter
Som organtransplanteret har man en øget risiko for at kræft i huden (basalcellekræft, pladecellekræft og modermærkekræft). For at forebygge hudkræft anbefales det derfor at undgå eller begrænse mængden af sollys og gå til kontrol hos en hudlæge. Lægen kan hjælpe med at holde øje med huden og opdage eventuel hudkræft i tide.
Kræft i huden
Der findes to typer almindelig hudkræft:
- Basalcellekræft - som næsten aldrig spreder sig
- Pladecellekræft - som i få tilfælde kan sprede sig til nærliggende lymfeknuder
Modermærkekræft (malignt melanom) er også kræft i huden, men en helt anden sygdom end almindelig hudkræft.
Du kan læse om hudkræft og modermærkekræft her:
Immunhæmmende medicin øger risiko for hudkræft
Efter en organtransplantation får man immunhæmmende behandling for at forhindre, at det nye organ afstødes. Den immunhæmmende medicin gør, at immunsystemet ikke er i stand til at udbedre skader i huden, som kommer af sollys og visse virusinfektioner. Immunhæmmende medicin medfører desuden en øget risiko for at udvikle en række andre kræftsygdomme, hvoraf hudkræft er den hyppigste.
Risikoen for at udvikle hudkræft er større, jo længere tid man er i behandling med immunhæmmende medicin.
Hudkræft hos organtransplanterede
Sammenlignet med resten af befolkningen er hudkræft er hos organtransplanterede typisk mere aggressiv, og der er en større tendens til spredning og tilbagefald.
Hudkræft ses ofte 20-30 år tidligere hos organtransplanterede patienter end hos befolkningen som helhed. Jo ældre man er på transplantationstidspunktet, jo tidligere efter transplantationen kan man risikere at få hudkræft.
Hyppighed
Basalcellekræft er den type hudkræft, der er mest udbredt i befolkningen generelt. Hos organtransplanterede er det hudkræft af typen pladecellekræft, som forekommer hyppigst.
I forhold til befolkningen generelt forekommer:
- pladecellekræft op til 100-250 gange hyppigere hos organtransplanterede
- basalcellekræft ti gange hyppigere hos organtransplanterede
- modermærkekræft tre gange hyppigere hos organtransplanterede
Sådan kan du forebygge almindelig hudkræft
Ultraviolet stråling fra solen og solarier er den primære årsag til hudkræft – uanset om man er organtransplanteret eller ej. For at forebygge almindelig hudkræft, bør du undgå eller begrænse mængden af sollys.
Hvis du går til kontrol hos en hudlæge, kan lægen hjælpe dig med at holde øje med din hud og opdage eventuel hudkræft i tide.
Læs mere om uv-stråling og kræft:
Hold øje med din hud
Udover at beskytte dig mod solen, er det en god idé jævnligt at se din hud efter. Er der nye knuder eller små sår, som ikke vil hele, bør du få en læge til at se på det.
Dansk Dermatologisk Selskab anbefaler kontrol
Dansk Dermatologisk Selskab anbefaler, at organtransplanterede personer går til kontrol hos en hudlæge en gang årligt, så forstadier til almindelig hudkræft og tidlige tilfælde af almindelig hudkræft og modermærkekræft kan blive opdaget og behandlet.
Kontrolbesøgene hos hudlægen aftales individuelt efter disse retningslinjer:
- Kontrol mindst en gang om året
Også selvom man ikke tidligere har haft almindelig hudkræft eller forstadier til hudkræft. - Kontrol mindst hver 3. til hver 6. måned
Hvis man tidligere har haft almindelig hudkræft. - Kontrol af forandringer i og omkring kønsorganerne mindst en gang om året
Dette er nødvendigt på grund af en øget kræftrisiko som følge af visse kroniske virusinfektioner. Kvinder bør desuden få foretaget celleskrab fra livmoderhalsen mindst en gang om året.
Hudkræft: symptomer, undersøgelser og diagnose
Almindelig hudkræft vokser ofte hurtigere hos organtransplanterede, men ellers er symptomer på, undersøgelser af og diagnose på almindelig hudkræft samt forstadier til hudkræft de samme som hos personer, der ikke er organtransplanterede.
Læs mere:
Behandling af hudkræft hos organtransplanterede patienter
Der er en større risiko for, at hudkræften kan komme igen, efter at den er blevet fjernet, hvis man er organtransplanteret. Der er også en øget risiko for, at hudkræften spreder sig til lymfeknuder.
Alle tilfælde af hudkræft hos organtransplanterede opfattes derfor som højrisiko hudkræft.
Ved basalcellekræft er behandlingen hyppigst operation, strålebehandling eller afskrabning ('curettage').
Ved pladecellekræft er behandlingen hyppigst operation. Hvis man ikke tåler operation, eller hvis knuden sidder, hvor det er vanskeligt at operere, bliver man tilbudt strålebehandling.
Hvis man har haft flere tilfælde af pladecellekræft eller spredning til lymfeknuder, vil lægerne ofte overveje, om det er muligt at nedsætte dosis af den immunhæmmende behandling. De kan også overveje, om det er en mulighed at ændre den immunhæmmende behandling til andre typer medicin med mindre risiko for udvikling af hudkræft.
Læs mere om de enkelte behandlingsformer af hudkræft:
Behandling af forstadier til hudkræft hos organtransplanterede
Forstadier til hudkræft hos organtransplanterede behandles på samme måde som hos ikke-transplanterede patienter. Men lægerne vil ofte være ekstra opmærksomme på at få alle forandringer behandlet tidligt for at undgå eventuel videre udvikling af hudkræft.
Behandling af forstadier til hudkræft
Kontrol efter behandling af hudkræft
Når man har afsluttet behandlingen af hudkræften, vil man blive tilbudt at møde til kontrol hos speciallæge eller på hospitalet hver 3. til 6. måned.