HPV og kræft hos mænd
Hos mænd kan HPV give analkræft, mundsvælgkræft, peniskræft og kønsvorter. I Danmark er HPV skyld i mere end 500 tilfælde af kræft blandt mænd hvert år.
HPV øger risikoen for flere kræftformer hos mænd
Kræftsygdomme, der skyldes HPV
Gratis HPV-vaccination til drenge
Drenge kan blive vaccineret gratis mod HPV, fra de er 12, og indtil de fylder 18 år. I 2009 blev piger tilbudt gratis HPV-vaccine, men først i 2019 blev vaccinen gratis for drenge født d. 1. juli 2007 og derefter. I 2025 er der et såkaldt Catch-up program for unge mænd født i 2005. Det betyder, at de kan få HPV-vaccinen gratis, hvis de ikke allerede er vaccineret. De får et informationsbrev om tilbuddet i e-Boks i løbet af januar 2025.
HPV-vaccination er godkendt til at forebygge analkræft og kønsvorter hos mænd, og den vil med stor sandsynlighed også forebygge de tilfælde af mundsvælgkræft og peniskræft, der skyldes HPV.
Læs mere om, hvem der kan få tilbudt gratis HPV-vaccination.