Det er bedst at blive HPV-vaccineret før seksuel debut, men også seksuelt aktive voksne kan have gavn af vaccinen. Effekten af vaccination falder dog, jo ældre man er, for det handler også om, hvor mange partnere, man har haft. Jo flere partnere, jo større risiko har man jo for at have været udsat for at blive smittet med HPV. Snak med din læge, hvis du overvejer at blive vaccineret. Lægen skriver en recept på vaccinen, som du skal købe på apoteket.