Prevention Lab: Søg støtte til nytænkende forebyggelse
Prevention Lab støtter udvikling og afprøvning af innovative forebyggelsesmetoder i krydsfeltet mellem forskning og praksis.
Baggrund for Prevention Lab
Sundheden i Danmark er udfordret. Vi lever længere, flere vil få kræft og samtidig er ressourcerne til sundhedsvæsnet under pres. Forebyggelse er en essentiel del af løsningen, og derfor har Kræftens Bekæmpelse i 2024 etableret Prevention Lab.
Med Prevention Lab støtter vi projekter, der giver nye indsigter i, hvordan vi kan omsætte viden om sundhedsadfærd og risikofaktorer for kræft til bedre sundhed blandt borgerne. Det sker via konkrete praksisnære eksperimenter fulgt op af forskning.
Vi ønsker at bringe forskellige fagdiscipliner sammen. Ud over traditionel sundhedsforskning kan bl.a. samfundsvidenskab, computervidenskab, teknologi, antropologi, markedsføring og psykologi bidrage til nye indsigter og metoder.
Hvilke projekter kommer i betragtning?
For at komme i betragtning skal indsatsen eller projektet:
- Omhandle et eller flere af temaerne i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsespolitik (PDF)
- Anvende nye og innovative metoder og tilgange
- Have en potentiel impact på borgernes sundhed
- Have et forankringspotentiale i en dansk kontekst
- Være et praksisnært forskningsprojekt
- Være af kortere varighed (1-2 år, men max 3 år)
Projekter, der har fået støtte
I 2024 har syv projekter modtaget støtte. Dyk ned i projekterne, der alle har et mål om at forebygge kræft på nye måder her.
Alkohol er kræftfremkaldende og omkring 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug. Samtidig er et højt forbrug af alkohol tabubelagt og svært at tale om for både borgere og sundhedspersonale. Forskning tyder på, at det at teste egne alkoholvaner kan motivere til at drikke mindre alkohol.
Projektet vil ved hjælp af digitale selvtests på QR-koder i biblioteker, lægepraksis og genbrugsstationer motivere borgere til at reflektere over og reducere deres alkoholforbrug. Projektet i Vejle Kommune viser lovende potentiale, da det både er billigt, effektivt og nemt kan overføres til andre kommuner.
Hvem får støtten
Vejle Kommune i samarbejde med VIVE.
HPV-vaccinen beskytter mod flere typer af kræft og tilbydes gratis til alle børn og unge i Danmark. Dog viser statistikken, at færre børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver vaccineret.
HPV-vaccinationstilbud på skoler i Aarhus skal få flere børn med etnisk minoritetsbaggrund vaccineret. Projektet bruger informationskampagner og vaccination i skoletiden for at forebygge og teste, om det kan bruges i hele landet. Resultaterne vurderes gennem interviews og dataanalyser.
Hvem får støtten
Aarhus Universitet i samarbejde med Odense Universitetshospital.
Brystkræft er den kræftsygdom, som flest kvinder i Danmark rammes af. Risikoen for at få brystkræft varierer fra kvinde til kvinde og afhænger af bl.a. genetik og miljø. Men de nuværende screeningsprogrammer tager ikke højde for disse individuelle risici.
Aarhus Universitetshospital vil undersøge, hvordan man ved brug af kvindens mammografi-billeder og kunstig intelligens kan forudsige individuel risiko for brystkræft.
Projektet arbejder på at tilpasse screeningsintervaller til den enkelte - så kræft kan findes tidligere og ressourcer bruges bedre.
Hvem får støtten
Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Lund Universitet og Københavns Universitet.
Børn ser i stigende grad digitale reklamer for usund mad og drikke med meget fedt, salt og sukker. Det kan føre til usunde madvaner og overvægt og dermed øget risiko for kræft. Fordi reklamerne er målrettede og komplekse, især på sociale medier, er det svært at begrænse deres påvirkning på børnene.
Projektet bruger den AI-drevne app SCANNER til at undersøge børns eksponering for reklamer for usund mad og drikke. Undersøgelsen skal hjælpe med at skabe sundere digitale miljøer for børn og sikre bedre regler mod skadelig markedsføring.
Hvem får støtten
Steno Diabetes Center Copenhagen og Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Deakin University.
Mænd med etnisk minoritetsbaggrund deltager sjældent i nationale screeningsprogrammer for kræft. Det kan f.eks. skyldes manglende tillid til sundhedsvæsenet eller dårlig adgang til information. Når færre deltager, opdages kræft senere, og det skaber ulighed i sundhed.
Projektet vil med kulturelt målrettede indsatser, der skabes sammen med de etniske mænd, få flere til at deltage i kræftscreening. Det bygger videre på tidligere initiativer rettet mod etniske kvinder, hvor flere etniske kvinder med succes blev engageret i at deltage i sundhedsundervisning og screening.
Hvem får støtten
Regionshospitalet Randers i samarbejde med Aarhus Universitetshospital.
Over halvdelen af den voksne befolkning har overvægt. Ved visse kræftformer er det påvist, at personer, der har overvægt, får deres diagnose senere end personer, der ikke har overvægt. Forsinkelsen kan både skyldes patientens tøven med at søge læge og fagfolks fejltolkning af symptomer. Jo senere kræften bliver opdaget, jo sværere er sygdommen at behandle.
På basis af journalgennemgange og interviews vil projektet afdække barrierer for hurtig diagnostik, samarbejde om at identificere nye metoder til hurtig diagnostik og implementere dem i praksis.
Hvem får støtten
Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital.
Forekomsten af analkræft er stigende, særligt i højrisikogrupper blandt mænd, der har sex med mænd. Manglende screening hos mændene resulterer i forsinket diagnose og højere dødelighed.
Et bredt funderet dansk studie, der følger disse udvalgte mænd over tid, skal afprøve en ny HPV-baseret screening blandt mændene. Projektet ønsker at reducere forekomsten af analkræft gennem tidlig opsporing og målrettet forebyggelse.
Hvem får støtten
Sygehus Lillebælt, Syddansk Universitetshospital i samarbejde med Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital.
Søg støtte
Uddelingen af midler fra Prevention Lab sker i fri konkurrence ved hjælp af årlige åbne opslag.
Fristen for næste uddeling bliver i efteråret 2025, men er endnu ikke fastlagt. Når vi åbner for ansøgninger, skal du indsende din ansøgning via vores digitale ansøgningssystem.
Bliv klogere på, hvad din ansøgning skal indeholde, og hvordan du søger her:
Bedømmelsesudvalg for Prevention Lab
Kræftens Bekæmpelse har udpeget et eksternt og uafhængigt bedømmelsesudvalg til Prevention Lab. Udvalget udpeger ved et årligt møde de projekter, der bedst opfylder puljens formål om at finde nye metoder og strategier til at forebygge kræft og forbedre kræftpatienters sundhed.
Udvalget omfatter forskere, praktikere og borger/patienter, og repræsenterer samlet set viden om:
- Sundhedsadfærd og strukturelle rammer for sundhedsadfærd
- Brobygning mellem sundhedsforskning og praksis
- Folkesundhed og ulighed i sundhed
- Personlig forebyggelse/kunstig intelligens/teknologi
- Registerforskning/biomarkører
- Implementeringsforskning
- Innovation
Tine Curtis, forperson for udvalget udtaler
- Der er brug for mere fokus på forebyggelsen i Danmark, og der er brug for at gå nye veje. Jeg ser derfor med forventning frem til at støtte nye og innovative forebyggelsesmetoder – og til at samarbejde med et meget kompetent og alsidigt bedømmelsesudvalg.
Tine Curtis er udpeget som forperson for bedømmelsesudvalget. Tine bringer sin mangeårige erfaring med at koble forskning og praksis inden for sundhedsfremme og forebyggelse, og sit stærke blik for nytænkning, partnerskaber og helhedsorienterede indsatser med i bedømmelsesudvalget.
Kontakt
For yderligere viden kan du kontakte programleder Kamilla Bolt på telefon: 24 81 70 55 eller sende en e-mail til: preventionlab@cancer.dk.
Nyhedsbrev
Vil du modtage flere nyheder om Prevention Lab? Abonnér på vores nyhedsbrev og få nyheder om forebyggelse.
In English
Prevention lab: Apply for funding of innovative prevention initiatives
Prevention Lab supports innovative prevention methods to prevent cancer and promote cancer patient’s health.
Background for Prevention Lab
The incidence of cancer is rising, and with a growing population, resources for health care services are under increasing pressure.
Prevention is a crucial part of the solution, which is why the Danish Cancer Society has established Prevention Lab in 2024.
Prevention Lab supports projects providing new insights on how to translate knowledge about health behaviors and cancer risk factors into improved health. This is achieved through concrete practice-based experiments followed by research.
Prevention Lab aims to integrate various disciplines. Social sciences, technology, anthropology, marketing, and psychology could be disciplines contributing to new insights and methods in addition to traditional health research.
Which projects are considered?
Projects that can be considered must:
- Align with one or more themes of the Danish Cancer Society's prevention policy (Kræftens Bekæmpelses forebyggelsespolitik (PDF))
- Utilize new and innovative methods and approaches
- Have potential impact on citizens' health
- Have anchoring potential in a Danish context
- Be practice-based research projects
- Be of short project duration (1-2 years, with a maximum of 3 years)
Apply for a grant
Funding distribution from Prevention Lab is conducted through an annual open call. The deadline for the next allocation will be in the fall of 2025, the specific date has not yet been determined.
You are invited to apply via our digital application system.
You can find more information on your application and how to apply here:
Assessment Committee for Prevention Lab
As part of the initiative, the Danish Cancer Society has appointed an external and independent assessment committee. The committee will assess the quality of the incoming applications in relation to the realization of Prevention Lab’s goals.
The committee includes researchers, practitioners, and representatives of the public/patient perspective, and encompasses knowledge in:
- Health behavior and structural frameworks for health behavior
- Bridging health research and practice
- Public health and health inequality
- Personalized prevention/Artificial intelligence/Technology
- Register research/Biomarkers
- Implementation research
- Innovation
Tine Curtis, chair of the committee:
- There is a need to focus more on prevention in Denmark, and there is a need to find new pathways doing so. I am therefore excited to support new and innovative prevention methods, and to collaborate with a very competent and varied assessment committee.
Tine Curtis is appointed as chair for the assessment committee. Tine brings her extended experience in combining research and practice within health promotion and prevention, and her strong capacity for novelty, partnerships and holistic interventions, into the assessment committee.
Contact
For further information, please contact Head of Programme Kamilla Bolt by telephone +45 24 81 70 55 or send an e-mail to: preventionlab@cancer.dk.