Fakta om overvægt og kræft
I Danmark har 53 pct. af alle voksne overvægt. Overvægt øger risikoen for mindst 15 forskellige kræftformer og er en af de vigtigste risikofaktorer for kræft.
Hvorfor øger overvægt risikoen for kræft?
Risikoen for kræft stiger, jo mere man vejer.
I Danmark lever 53 pct. af alle voksne med overvægt, og herunder lever hele 18,5 pct. med svær overvægt.
Overvægt kan føre til en række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.
Overvægt kan på samme måde føre til, at kroppen kan blive ekstra følsom over for kræft. Det skyldes nogle af de samme biologiske mekanismer, som fører til hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.
Meget fedtvæv kan i sig selv øge risikoen for kræft, særligt hvis det er omkring maveregionen, hvor der sidder vigtige organer.
Udover meget fedtvæv er der en række andre effekter, der som følge af overvægt både alene og på tværs af hinanden kan øge risikoen for kræft:
Har kroppen meget fedtvæv - vil kroppen have mere fedt i blodet. Det tvinger leveren, musklerne og andre organer til at bruge fedt som brændstof i stedet for glukose, som organerne ellers foretrækker.
De øgede insulinniveauer kan medvirke til et øget antal væksthormoner.
Stigninger i væksthormoner øger celledelingen i kroppen. Jo flere celledelinger der finder sted i kroppen, jo højere er risikoen for, at der opstår celleforandringer, som senere kan føre til kræft.
Overvægt medfører en kronisk tilstand af let betændelse i kroppen. Denne tilstand øger celledelingen i din krop, som øger risikoen for at udvikle kræft.
Overvægt påvirker niveauet og balancen mellem kønshormoner i kroppen.
Det er især store mængder af det kvindelige kønshormon østrogen, som måske kan øge din risiko for at få kræft.
Østrogen er specielt aktivt i brystet og i livmoderen. Det er derfor også i disse organer, at østrogen kan øge risikoen for at udvikle kræft.
Østrogen spiller en vigtig rolle for den kvindelige krop i forbindelse med en graviditet. Østrogen produceres derfor naturligt hos kvinder som en del af den månedlige cyklus.
Østrogen produceres dog ikke alene i æggestokkene, men også i fedtvævet.
Da store mængder af østrogen måske kan øge risikoen for kræft, kan meget fedtvæv måske øge risikoen yderligere.
Hvilke kræftformer øger overvægt risikoen for?
Overvægt øger risikoen for mindst 15 forskellige kræftformer: