Røgfri udearealer
Røgfri udearealer bliver mere og mere udbredt i Danmark. Røgfri miljøer sikrer beskyttelse mod tobaksrøgen, men kan også være med til at påvirke børn og unges syn på rygning. Hvis børn og unge færdes i røgfri miljøer, er der mindre risiko for, at de selv begynder at ryge.
Tobaksrøg udendørs
Tobaksrøg forsvinder hurtigere udendørs end indendørs. Men partikelforureningen fra tobaksrøg kan nå op på samme niveau som ved indendørs rygning, hvis der ryges under halvtage, ved bygninger, læskærme eller lignende foranstaltninger, der forhindrer, at røgen blæser væk. Hvor meget tobaksrøg man udsættes for afhænger af vindretning, afstand, hvor mange cigaretter der ryges, og hvor længe der bliver røget.
Når man opholder sig steder udendørs, hvor der bliver røget meget, optager man røgens stoffer i kroppen. De kan måles i spyt- og urin.
Hvad siger lov om røgfri miljøer
Rygeloven fastsætter kun regler for indendørs rygning, bortset fra på skoler og i daginstitutioner, hvor loven også bestemmer reglerne for rygning på udearealerne. Loven fastsætter dog kun mindstekrav. Det betyder, at offentlige og private arbejdspladser gerne må gå videre end loven og indføre røgfri udearealer.
Røgfri udearealer i kommuner
Flere kommuner arbejder på at gøre deres udearealer røgfri, f.eks. legepladser, strande og busstoppesteder.
Kortlægning af røgfri udearealer i kommunerne
Kortlægningen viser, hvilke kommuner der har indført røgfri udearealer for borgere, og hvor de er indført.
Nogle udearealer er helt røgfri. Det vil sige, at der ikke må ryges overalt på matriklen, hvorimod andre udearealer har et delvist røgforbud med rygezoner på matriklen.
For spørgsmål eller tilføjelser til oversigten kontakt Jakob Grænge Hansen på jakhan@cancer.dk
Eksempler på røgfri udearealer
Inspirationskatalog fra KL
Et katalog om at skabe røgfri udearealer, hvor børn og unge færdes.
Katalog om røgfri udearealerSeks oplevelser af røgfri udearealer
Et katalog med inspiration til at indføre endnu flere røgfri udemiljøer.
Katalog om røgfri miljøer
Røgfri Fremtid
På Røgfri Fremtids hjemmeside kan du finde inspiration og materiale til indhold på print, web og SoMe om Røgfri Fremtid. Her finder du bl.a. materiale til udearealer, hvor børn og unge færdes.
Røgfri Fremtid