Undervisning på skoler
Kompetencegivende undervisning er med til at forebygge rygning blandt børn og unge. Her på siden finder du materialer og inspiration til tobaksforebyggende undervisning.
Undervisningsmateriale til grundskoler
Med materialet Gå op i Røg opbygger eleverne kompetencer til at analysere og reflektere over, hvordan samfund, venner mv. påvirker dem og deres valg, og hvilken betydning nikotin har for sundheden og samfundet.
Materialet kan blandt andet bruges i dansk, samfundsfag, geografi, biologi og matematik. Det er også oplagt at bruge i tværfaglige forløb og projektopgaver. Øvelserne understøtter fælles mål i 7.-9. klasse. Der er enkelte øvelser til mellemtrinet.
Undervisningsmateriale til gymnasier
Den gratis iBog Nikotin og Samfund sætter nikotinforbruget i Danmark i samfundsfagligt perspektiv ved at se på sociologiske forklaringer, økonomiske sammenhænge, politiske beslutningsprocesser og meget mere.
Der er forløb til samfundsfag på A- og B-niveau samt international økonomi. Derudover findes der i materialet inspiration til SRP. Materialet er målrettet STX, HF, HHX og HTX.
Frivillige til undervisning og events
Få besøg af Kræftens Bekæmpelses unge frivillige sundhedsformidlere, der gratis underviser de ældste elever i grundskolen og holder events på ungdomsuddannelser.
En bred indsats til grundskolen - X:IT
Vi ved, at endnu flere unge holder sig røgfri, hvis man arbejder med tobak fra flere vinkler. For at arbejde målrettet med forebyggelse, kan skolen arbejde med både undervisning, forældreinddragelse og røg- og nikotinfri skoletid. Det giver til sammen et solidt afsæt til et liv uden røg og nikotin. Til det har Kræftens Bekæmpelse en konkret indsats til udskolingsklasserne, der hedder X:IT.
X:IT vejledninger og materialer