Anja Groth vil løse genernes gåde og skabe mangfoldige forskningsmiljøer

Nøglen til fremtidens kræftbehandling

Anja Groth bliver samtidig leder af et nyt grundforskningscenter inden for epigenetik, som spiller en vigtig rolle for reguleringen af cellernes gener og derfor deres funktion i kroppen. Epigenetiske forandringer medvirker til aldring og kan også forårsage kræft.

- Epigenetisk cellehukommelse er afgørende for, at vores celler opretholder deres identitet, så f.eks. celler i huden danner nye hudceller, når man får en rift og ikke andre celletyper som lever- eller blodceller. Sker der fejl i epigenetikken, kan det føre til celleforandringer og udvikling af kræft, siger Anja Groth. 

Og hvis man forstår, hvordan fejlene opstår, kan det være nøglen til at udvikle nye og bedre behandlinger mod kræft, forklarer hun.  

- Hvordan opretholder kroppens celler deres funktion, når de deler sig? Det er en af livets helt store gåder, som vi blandt andet forsøger at løse, og svaret kan på længere sigt bane vejen for nye våben mod kræft. 

Læs mere om grundforskningscenteret her: 
Nyt eliteforskningscenter skal gøre os klogere på cellers hukommelse

Tilbage til Kræftens Bekæmpelse

Efter opholdet på det amerikanske hospital, der er førende i behandling af børn med leukæmi og hjernetumorer, flyttede Anja Groth tilbage til Danmark og begyndte at skrive sin ph.d. ved Kræftens Bekæmpelse fra 2000-2004. 

Sidenhen førte hendes veje blandt andet forbi Institute Curie i Paris, og efter tre år som post doc. i Frankrig startede hun sin egen forskningsgruppe ved Københavns Universitet med støtte fra Lundbeckfonden i 2008. 

- I den periode har vi ligesom fået åbnet det her nye forskningsfelt ved blandt andet at udvikle en masse nye teknologier. Det betyder, at mit laboratorie er ret teknologifokuseret på den måde, at vi udvikler og modificerer teknologogier til at være med til at svare på de spørgsmål, vi er interesseret i, forklarer hun.  

Mangfoldighed styrker konkurrenceevnen 

Anja Groth leder i dag en gruppe på 18 forskere fra blandt andet Australien, Mexico, Canada og mange europæiske lande. Faktisk er der kun én anden dansker i forskningsgruppen, så al kommunikation foregår på engelsk. 

I 2021 modtog hun Lundbeckfondens Scientific Enrichment Prize for sin evne til ”at skabe videnskabelige nybrud gennem sin moderne forskningsledelse, hvor hun tager diversitet og inklusion til næste niveau.”

- Jeg er meget interesseret i, hvordan man udvikler talenter og skaber kreative forskningsmiljøer. Her oplever jeg, at forskningsverdenen har haltet lidt bagefter, og det er rigtig ærgerligt, for hvis man virkelig gerne vil lave nybrud og arbejde på tværs af discipliner, så sker det ikke af sig selv, siger hun og tilføjer: 

- Hvordan kan vi skabe nogle rammer og strukturer, der gør at folk er mere interesserede i at dele deres viden? Det kræver inklusive miljøer med et højt niveau af tillid. Det kan der komme nogle dynamiske teams ud af, som fungerer rigtig godt. 

Ifølge Anja Groth fører større mangfoldighed ikke alene til bedre forskning og trivsel blandt medarbejderne. Et stort fokus på inklusion og samarbejde er også med til at gøre lige netop hendes forskningsgruppe mere konkurrencedygtig i en international sammenhæng. 

- Vi er hverken de største eller de allerbedst finansierede - selvom vi absolut ikke har noget at klage over – men alligevel er vi blandt de bedste. Og det er ikke, fordi jeg får alle de gode ideer, men fordi jeg er god til at få alle medarbejderes ideer og tanker i spil på alle vores projekter, siger hun.  

Kønslighed skaber bedre forskning

Anja Groth er kvinde i en mandsdomineret forskningsverden, og selvom det går bedre med kønsligheden end tidligere, ”halter diversiteten i toppen af videnskab stadig bagefter,” forklarer hun. 

- Der er gjort rigtig meget for at bane vejen for kvinder i forskning i løbet af de sidste 25 år, hvor jeg har været en del af denne her verden. Tidligere var der en bekymring om, hvorvidt unge kvindelige forskningsledere kun ville blive valgt på baggrund af deres køn, og den trættende diskussion er vi heldigvis ved at komme udover. Der er kommet en større forståelse for ubevidst bias, der har spændt ben for rekrutteringen af en masse talent, siger hun og tilføjer: 

- Større kønslighed har ført til stærkere og anderledes forskningsmiljøer med mere talent. Jeg kan godt opleve, at det rent konkurrencemæssige er tonet lidt ned i forhold til tidligere, og der er kommet en større orientering mod samarbejde og åbenhed. Det tror jeg ikke er noget unikt kvindeligt, men jeg tror, at mere diverse miljøer medvirker til den positive udvikling. 

Mange forskere, både kvinder og mænd, fra Anja Groths laboratorie er sidenhen blev ledere af deres egne forskningsgrupper andre steder i verden, og det er hun stolt over. 

- Jeg håber at kunne være med til at inspirere andre til at gå samme vej og vise, at forskning ledelse er spændende og stimulerende. Og jeg tror, at repræsentation og kvindelige rollemodeller spiller en vigtig rolle – særligt for de helt unge.