Spring navigation over

Ny rapport: Sådan støtter Kræftens Bekæmpelse forskningen

I Forskningsårsrapporten 2024 kan du læse om resultater og nye projekter landet over.

Foto: Kræftens Bekæmpelse

Mange danskere støtter Kræftens Bekæmpelse for at støtte kræftforskningen. Men hvad kommer der egentlig ud af de indsamlede midler? 

Det og meget mere kan du finde svaret på i Kræftens Bekæmpelses nye forskningsårsrapport for 2024, som netop er udkommet.

Her kan du blandt andet læse om, hvordan blodprøver måske kan bruges til at sikre bedre behandling af blærekræft. 

Eller hvordan opfølgning efter kræft i dag ikke kun handler om at holde øje med tilbagefald, men også om at hjælpe patienter med deres senfølger - og hvordan man gør det i praksis. 

Du kan også blive klogere på en række temaer, bl.a. forskningsfeltet epigenetik og gensaksen CRISPR, og du kan læse, hvordan forskerne i stigende grad bruger kunstig intelligens i deres arbejde.  Rapporten dækker forskningsresultater fra 2024 og nye projekter, som fik støtte i 2024.

Forskningen foregår både i Kræftens Bekæmpelses eget Center for Kræftforskning og på universiteter og hospitaler i hele landet.

Læs den nye rapport her:

Forskningsårsrapport 2024