Biologi og klinik
Biologisk, translationel og klinisk kræftforskning.
Kræftens Bekæmpelse støtter biologisk, translationel og klinisk kræftforskning inden for det læge- og naturvidenskabelige område.
Hvad kan man søge støtte til
Fokus er at støtte videnskabelige projekter inden for biologisk kræftforskning, som øger vores biologiske viden om eksempelvis de tidligste stadier i udviklingen af kræft, mekanismer og årsager til, at kræft opstår, vokser og spreder sig eller de senfølger, der ofte følger efter en kræftsygdom.
Der ses gerne ansøgninger om translationelle studier og klinisk forskning, som bygger bro mellem videnskabelige gennembrud og klinisk praksis, samt studier der kan udvikle og forbedre kræftbehandlingen.
Forskere kan søge støtte til egen løn samt videnskabelig og teknisk assistance, mindre apparatur, driftsudgifter med videre, i forbindelse med deres projekt.
Hvem kan søge
Kræftforskere ved danske institutioner (universiteter, hospitaler m.v.) og danske kræftforskere, der udfører forskning i udlandet med henblik på at tilbageføre resultaterne til Danmark, har mulighed for at søge.
Forskere ved Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter søger støtte på lige fod med andre forskere.
Ansøgningerne bedømmes af Kræftens Bekæmpelses videnskabelige udvalg Biologi & Klinik. Du kan læse mere om udvalget her:
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik (KBVU-BK)
Ansøgningsfrister
Der er én årlig hoveduddeling med ansøgningsfrist omkring 1. februar.
Du kan se præcise ansøgningsfrister her: Aktuelle opslag
Hvis du vil søge støtte
Du finder en række relevante dokumenter på siden om vejledninger, betingelser og skemaer. Det er også her, du kan læse om krav og retningslinjer for ansøgningen. Du kan læse mere her: Vejledninger, betingelser og skemaer
Faglig vejledning
Er det første gang du søger støtte, anbefaler vi, at du søger faglig vejledning hos erfarne kolleger.
Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysninger her: Kontakt Bevilling og Opfølgning