Spring navigation over

Elsker du genbrug - især isenkram? Bor du i Hillerød? Vil du med på holdet?

Vi har plads til flere på holdet, som brænder for at klargøre og prissætte alle de fine isenkram og brugskunst donationer som Kræftens Bekæmpelse Genbrug Hillerød får ind.

Om jobbet

Vi har plads til flere på holdet, som brænder for at klargøre og prissætte alle de fine isenkram og brugskunst donationer som Kræftens Bekæmpelse Genbrug Hillerød får ind. I Kræftens Bekæmpelses Genbrugsbutik på Østergade 14, Hillerød, modtager vi hver dag masser af fine isenkram og brugskunst donationer. I vores Isenkrams afdeling er hver dag som juleaften når vi åbner kasserne og pakker disse fine donationer ud. Har du 4 ledige timer om ugen, så har vi et dejligt berigende frivilligt job til dig. Vi står klar til at tage godt imod dig og giver dig en grundig oplæring. Du skal bare gå positivt til opgaven, og kunne bidrage til, at vores butik er et dejligt sted at komme for både frivillige og kunder. Vi har plads til grin, vi er arbejdsomme, vi har det rigtig godt med hinanden og vi har fokus på at der er rummelighed og højt til loftet.

 

Vi søger

  • En som vil hjælpe med til håndteringen af vores isenkram varer
  • Kvalitetstjekke, klargøre og prismærke de varer, som vi får doneret. 
  • Sætter varerne på plads i butikken.
  • Fjerne varer som har stået i butikken i en rum tid.
  • Nedsætte varer som har stået i butikken i en rum tid.
  • Sikre at butikken altid fremstår pæn og indbydende – både til glæde for os og kunderne.

Vi hjælper hinanden i løbet af arbejdsdagen, og giver en hånd med, hvor der trænger.  Om muligt, ville det være dejligt hvis du også vil indgå i fællesskabet om at betjene kassen, så alle i butikken på din vagt kan få en velfortjent pause - men dette er ikke et krav.  Vi forventer at du er stabil, ønsker at arbejde for at fremme et godt samarbejde og med vores formål for øje – at butikken skaber så stort et overskud som muligt til Kræftens Bekæmpelse. Til gengæld kan vi tilbyde dig et hyggeligt og socialt fællesskab og alt den kaffe, du kan drikke.


Vi tilbyder

At blive en del af en stor og succesfuld butik. Stor fokus på arbejdsglæde og fællesskab. Hygge og humor mens vi arbejder. Sociale arrangementer som julefrokost og fællesmøder med alle kollegaerne fra butikken. En berigende fritidsbeskæftigelse. Introduktion og oplæring. Kompetenceudvikling, hvis man ønsker dette, b.la. butiksdrift generelt, vindues dekorering, markedsføring på sociale medier, mm.. Mulighed for at involverer sig i beslutningsmøder om hvordan vi sammen driver butikkerne i samme retning og til succes.


Frivilligjob placering

Kræftens Bekæmpelse Genbrug - Hillerød