Spring navigation over

Sociale medier og lokale historier

Kurser er for alle frivillige, der gerne vil blive bedre til at bruge sociale medier i Kræftens Bekæmpelses aktiviteter. Du får mest ud af kurset, hvis du allerede har erfaring med at bruge Facebook og evt. også andre sociale medier. Frivillige fra andre patientforeninger er også velkomne.

Formål og udbytte

De sociale medier Facebook og Instagram er et godt sted at skabe opmærksomhed omkring lokale aktiviteter og arrangementer, give nye lyst til at være med og sætte fokus på kræftpolitiske mærkesager. Du får konkrete tips og tricks til at lave gode og fængende opslag og lærer, hvordan man får succes med at engagere sine følgere. Du vil blive klædt på til at lægge videoer op og gøre dem vedkommende. Du vil lære, hvornår det er bedst selv at lave et opslag, og hvornår det giver mening at dele andres indhold og gøre det relevant for din målgruppe. Kurset er kort sagt for dig, der vil lære at lave opslag, som tiltrækker opmærksomhed og engagement.  

Indhold

  • Du får viden om, hvordan Facebook og Instagram fungerer. 
  • Du får redskaber til at vurdere, hvilke elementer der virker bedst på hver platform, og hvordan de interagerer med hinanden.
  • Du får praktisk viden om, hvordan du skaber det mest engagerende indhold for din målgruppe. 
  • Du lærer at skrive overbevisende tekster, sende de rigtige signaler og tiltrække flere følgere. 

Praktisk info

Kurset foregår online på Teams. Du får mødelinket på mail efter tilmelding.  

Kurset vil bestå af ca. 1 times undervisning (denne del optages) og ca. ½ times øvetid og spørgetid.

Forberedelse 

Det er vigtigt, at du før kurset: 
1. Kan logge ind på din Facebook-profil
2. Kan lave et opslag
3. Tilmelder dig kursets lukkede Facebook-gruppe (information følger) 

Undervisere

Sofie Mathilde Munk og Julie Caroline Falster, digitale kampagneledere og SoMe-redaktører i Kræftens Bekæmpelses kommunikationsafdeling.