Regnskab
Her kan du læse mere om lokalforeningens regnskab
Regnskab
Lokalforeningen skal udarbejde regnskab over samtlige indtægter og udgifter i et kalenderår. Herunder også eventuelle indtægter og udgifter fra et lokaludvalg eller samarbejdsudvalg. Resultater fra landsdækkende kampagner (landsindsamlingen, lyserød lørdag mv.) skal ikke indgå som en integreret del af lokalforeningens regnskab.
Til den løbende bogføring 2025 vil du inden længe kunne indberette her
Videoguides til løbende bogføring
Her kan du se videoer der guider dig igennem de forskellige dele af regnskabsskabelonen.
Vejledning til indberetning af regnskab
Når regnskabet er godkendt og underskrevet af formand, kasserer og revisor, skal kassereren inden udgangen af marts indberette det elektronisk.
Kassereren modtager i starten af året et link til regnskabsformularen. Når du er oprettet, skal du bruge du din mail som login. Hvis du er ny kasserer, eller vil bruge en anden mailadresse, så kontakt: frivillig@cancer.dk. Første gang, du skal bruge regnskabsformularen, skal din mail verificeres. Læs her hvordan du gør det med Microsoft email, med Gmail eller med privat email domain
Hvis du mangler at indberette oplysninger, kan du klikke på feltet: ”Gem til senere”. Derefter får du mail med et link til at genåbne indberetningen. Når du er færdig med indberetningen, skal du klikke på feltet: ”Gem og send”. Efter 31. marts vil du modtage en kvittering for indsendt regnskab.
Du kan bruge mus eller tabulatortast til at skifte mellem felterne (ikke enter). Du kan gå tilbage til tidligere felter ved at bruge shift+tab.
Under Aktiver skal følgende udfyldes: Kontantbeholdning og/eller Bank samt Tilgodehavender.
Under Passiver skal følgende udfyldes: Egenkapital / Åbningsbalance pr. 1. januar, overført resultat og/eller øremærkede midler samlet, ISOBRO-midler til brug næste år, skyldige omkostninger, overskydende ISOBRO-midler, overskydende §18-midler og endelig hvis der skulle være andre øremærkede konti (de 3 sidste felter).
Over / Underskud (Årets resultat) udfyldes automatisk.
Feltet Gem & Send er ikke aktiv, hvis felterne Kontantbeholdning og/eller Bank samt Egenkapital / Åbningsbalance pr. 1. januar ikke er udfyldt.
Ekstern revision
Kræftens Bekæmpelses eksterne revisor vil stikprøvevis anmode lokalforeningen om at indsende bilagsmateriale eller anden dokumentation. Det fulde regnskab, bilagsmateriale og andre dokumenter skal opbevares hos lokalforeningen i fem år.
Kassebeholdning
En lokalforening må have en kassebeholdning på maksimalt 100.000 kr. Hvis den overstiger dette ved årets udgang, overføres det overskydende beløb til ’Pulje for lokale aktiviteter’ via Kræftens Bekæmpelses bankkonto for lokalforeninger i Danske Bank, konto 3001 0728020.
Har du brug for hjælp til regnskabet? Kontakt os på 3525 7503 eller frivillig@cancer.dk