Organisering
Her kan du læse om lokalforeningens koordineringsopgaver og roller i bestyrelsen
Koordinering af indsatser
Lokalforeningens bestyrelse er ansvarlig for at koordinere de frivillige aktiviteter i lokalforeningens område. Det kan være forskellige frivillige aktiviteter, underudvalg, kampagnegrupper mv. De enkelte aktiviteter kan sagtens organisere sig selv, men det er bestyrelsen der har overblikket.
Derudover er det også relevant for bestyrelsen at have løbende kontakt til andre kræftrelaterede sager i lokalområdet – herunder både Kræftens Bekæmpelses øvrige aktiviteter (Stafet for livet, genbrugsbutikker mm.) samt andre relevante lokale foreninger og aktiviteter.
Her ses en illustration af, hvordan en bestyrelse kan organisere sig. Det vil dog se meget forskelligt ud, alt efter hvilke aktiviteter I vælger at arbejde med, og hvor mange I er. Bestyrelsens vigtigste opgave er strategi, ledelse og koordinering, men bestyrelsens medlemmer må selvfølgelig også gerne deltage i forskellige arbejdsgrupper.
Roller i bestyrelsen
I skal vælge en formand og en kasserer. Det kan være en god ide, også at vælge en næstformand og en sekretær. Hvordan I fordeler de forskellige opgaver i en lokalforenings bestyrelse, er naturligvis helt op til bestyrelsen selv. Et forslag, til hvordan opgaverne kunne fordeles, kunne være:
- Indkalde til bestyrelsesmøder
- Formulere dagsorden
- Indkalde til generalforsamling
- Kontaktperson for lokalforening
- Deltage på kurser og til møder
- Videreformidling af vigtige mails
- Udarbejde forslag til lokal handleplan
- Planlægge opgavernes fordeling
- Have overblik over, hvilke opgaver bestyrelsen skal nå
- Overveje bestyrelsens ressourcer
- Sikre gode arbejdsmetoder i bestyrelsen
- Sikre at beslutninger formidles klart og tydeligt
- Udarbejde lokalforeningens regnskab og beholdninger
- Bogføre indtægter og udgifter
- Oprette foreningskonto i bank
- Oprette CVR-nummer
- Betale regninger
- Udbetale udlæg til frivillige
- Opstille budget
- Administrere bilag
- Få regnskab revideret
- Fremlægge regnskab på generalforsamlingen.
- Indsende regnskab til hovedkontoret inden udgangen af marts
Herudover kan det være en god idé at have en tovholder for følgende opgaver:
- Alle opgaver, der er knyttet til aktiviteter som f.eks. det politiske arbejde, indsamling eller kampagner
- Frivilligkoordinering/trivsel i lokalforeningen, herunder at tage godt imod nye frivillige
- Synliggørelse af lokalforeningen via presse og sociale medier