Politisk fokus for lokalforeninger
Repræsentantskabsmødet vedtog i maj 2024 at Røgfri Fremtid og Rehabilitering og senfølger skulle være politisk fokus for lokalforeninger i perioden 2024-2026. På denne sidde finder du den overordnede beskrivelse af indsatserne, de enkelte vejledninger og link til de materialer, der er udarbejdet til indsatserne.
Politisk Fokus 2024-2026
I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi sammen om at nå i mål med de politiske indsatser. Det betyder, at vi arbejder politisk på nationalt, regionalt og kommunalt plan gennem hovedbestyrelse, regionsudvalg og lokalforeninger.
Takket være jeres lokale forankring og store kendskab til lokalområdet har I som lokalforening stor gennemslagskraft i kommunen. Dén gennemslagskraft kan bruges politisk til at opnå konkrete resultater til gavn for kræftpatienter, pårørende og andre borgere i kommunen.
Repræsentantskabet stemmer om de politiske indsatser, som regionsudvalg og lokalforeninger skal arbejde med de kommende år. For 2024-26 er der enighed om at fortsætte arbejde med Røgfri Fremtid og Rehabilitering og senfølger. I kan læse om de to politiske indsatser for lokalforeningerne i dette hæfte. Derudover findes der en vejledning til hver indsats med konkrete forslag til aktiviteter.
I de kommende afsnit kan du læse om de to indsatser, og finder links til de materialer der er udviklet til indsaserne.
Har I brug for hjælp eller sparring, kan I altid kontakte jeres områdekontor eller den kontaktperson, der er oplyst inden for det givne område.
Du kan læse hele Politisk Fokus her.Røgfri Fremtid
– Forældre ønsker røgfri børn, og børn ønsker røgfri forældre
Hvorfor er den politiske indsats vigtig?
Vi vil et liv uden kræft, og vi kan komme et godt stykke ad vejen ved hjælp af forebyggelse. Rygning er den forebyggelige risikofaktor, som er skyld i flest tilfælde af kræft. Ved at undgå røg vil to ud af ti kræfttilfælde kunne forebygges.
Børn og unge bruger ikke kun cigaretter, men mange forskellige nikotin- produkter. Nikotin er i sig selv ikke kræftfremkaldende, men er særligt skadelig for børn og unge. Et nikotinforbrug øger risikoen for at udvikle afhængighed af f.eks. cigaretter eller alkohol. Det øger også risikoen for at udvikle depression, angst og stress.
Der er god opbakning til vores sag i befolkningen, og der kommer løbende tiltag, der bringer os nærmere målet. Flere og flere arbejdspladser og udearealer bliver røg- og nikotinfri. Lokalforeningerne kan bidrage til at fastholde dette momentum og den positive udvikling.
I 2023 røg 17 pct. af danskerne dagligt eller lejlighedsvist. Størstedelen har et ønske om at stoppe. Her er et stopforløb den mest effektive vej. Ved at udbrede kendskabet til de forskellige stoptilbud kan lokalforeningerne bidrage til, at flere lykkes med deres stop.
Undersøgelser viser, at ca. 35,9 pct. af de 15-29-årige i 2023 brugte mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt. Lokalforeningerne kan videreformidle viden om nikotinens skadevirkninger til bl.a. skoler, forældre og fag-personer, der er i tæt kontakt med børn og unge.
Mål for indsatsen
I Røgfri Fremtid har vi det ambitiøse mål, at ingen børn og unge, og højest 5 pct. af den voksne befolkning, ryger i 2030.
Til lokalforeningerns arbejde er der udarbejdet en vejledning, som konkretisere indsatsen og udpeger tre indsatsområder, som lokalforeningerne kan arbjede med.
De tre indsatser er præsenteres herunder, men du kan også finde den samlede vejledning herunder.
Vejledning til Røgfri Fremtid 2024-2026Det er vigtigt, at langt flere steder bliver røg- og nikotinfri. Røg- og nikotinfrie områder er en beskyt- tende faktor for særligt børn og unge. Det skærmer dem, der ikke anvender produkterne, og hjælper dem, der gerne vil stoppe.
De fleste kommuner har indført røgfri arbejdstid. Vi skal i mål med de sidste og udbrede det til øvrige arbejdspladser inden for kommunegrænsen. Udover arbejdspladser er det oplagt med røg- og nikotinfrie udearealer som strande, legepladser, byparker, søer, skove, idrætsanlæg og andre steder, hvor børn og unge færdes.
I kan som lokalforening arbejde for:
- At flere kommunale og private arbejdspladser bliver røg- og nikotinfri
- At kommunalt støttede arrangementer som f.eks. festivaler, byfester og koncerter afvikles som røg- og nikotinfri
- At flere udearealer bliver røg- og nikotinfri samt følge op på, hvordan det går med implementeringen – herunder synlighed med skilte, plakater eller lignende
Der er store helbredsgevinster ved et rygestop. Der- for er det vigtigt, at flere stopper med at ryge og bruge nikotinprodukter. Den mest effektive vej til ryge- og nikotinstop er gennem et stopforløb. Det kræver, at kommunen tilbyder gode stoptilbud rettet mod forskellige målgrupper. Samtidig skal kend- skabet til tilbuddene udbredes, så flere får mulighed for at benytte sig af dem.
I kan som lokalforening arbejde for:
- At kommunen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at 5 pct. af de borgere, der ryger, modtager hjælp til rygestop
- At kommunen har og bibeholder gratis stoptil- bud til borgerne
- At udbrede viden om tobaks- og nikotinproduk- ter samt stoptilbud til forskellige målgrupper
- At der i forbindelse med lokale begivenheder og årlige mærkedage som World No Tobacco Day, Lungedagen m.fl. reklameres for kommunens stoptilbud
Voksne omkring børn og unge udgør en beskyt- tende faktor. Derfor er det vigtigt, at de voksne, der er tæt på børn og unge, har relevant viden om tobaks-og nikotinprodukter og deres skadelige virkning. Forskningen viser, at skoler, der har indført
røgfri skoletid, forældreinddragelse og undervisning om tobaksforebyggelse, har markant færre elever, der ryger. Samme redskaber kan sættes i spil for at dæmme op for nikotinforbruget.
I kan som lokalforening arbejde for:
- At grundskoler og ungdomsuddannelser fastholder fokus på røg- og nikotinfri skoletid
- At grundskoler og ungdomsuddannelser prioriterer oplysning og undervisning om røg- og nikotinfore- byggelse
- At kommunen sørger for, at forældre klædes på med viden om tobaks- og nikotinprodukter, samt hvordan de kan tage dialogen med deres børn. Det kan bl.a. ske via forældremøder
- At lokale fagpersoner samarbejder om den røg- og nikotinforebyggende indsats målrettet børn og unge, f.eks. sundhedsplejen, tandplejen, undervisere, studievejledere, SSP/DKE (kriminalitetsforebyg- gende samarbejde), ungdomsklubber, skolebesty- relser m.m.
Til hver indsats er der udviklet en række forskellige materialer som for eksempel budskabspapirer og faktaark. Alle disse materialer finder du i redskabsbanken under Røgfri Fremtid. Du kan følge linket herunder.
Rehabilitering og Senfølger
Hvorfor er den politiske indsats vigtig?
I Danmark lever mere end 385.000 mennesker med eller efter kræft, og 70 pct. af disse oplever én eller flere senfølger, der fylder i hverdagen. Senfølger er ofte en kombination af fysiske, psykiske og sociale følger af sygdom og behandling, som kan påvirke hverdagsliv og livskvalitet.
Mange ved ikke hvilke tegn på senfølger, de skal være opmærksomme på, og hvor de kan henvende sig og få hjælp. Senfølger kan gøre det svært at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket både har menneskelige og økonomiske konsekvenser for den enkelte og for samfundet. Der er således et betydeligt behov for at identificere senfølger og henvise kræftpatienter til rette hjælp.
Kommunerne har i dag rehabiliteringstilbud målrettet kræftpatienter. Indholdet i tilbuddene er dog meget forskelligt på tværs af landet, og mange kommuner oplever, at kræftpatienter kun i begrænset omfang henvises til tilbuddene. Der er desuden blandt kommuner forskel på, om borgerne kan få adgang til fornyet hjælp, hvis deres senfølger opstår efter endt rehabilitering. Derudover mangler der viden om senfølger og om henvisningsmuligheder blandt de relevante fagpersoner inden for kommunens social-, sundheds- og beskæftigelsesområde.
Mål for indsatsen
Målet er at sætte fokus på senfølger i kommunerne ved at udbrede kend- skabet til, hvad senfølger er, og hvordan de kan påvirke kræftpatienters livskvalitet. Som led i dette er det et mål at afdække, om kommunerne i deres rehabilitering har tilbud om hjælp til generelle senfølger efter kræft – og i så fald hvad de består i, hvem der kan bruge tilbuddene, hvor lange rehabiliteringsforløbene er mv.
Et øget fokus på senfølger og kendskab til senfølgetilbud i kommunerne kan bidrage til, at flere patienter med senfølger kan henvises til den rette hjælp i kommunen, og at flere kommuner kan inspireres til at etablere tilbud om hjælp til senfølger for på sigt at kunne forbedre kvaliteten og skabe bedre rehabilitering for kræftpatienter.
Som lokalforening kan I påvirke kommunerne til at sætte fokus på rehabilitering og senfølger. Nogle lokalforeninger har eksempelvis etableret et samarbejde med kommunens kræftrehabilitering, afholdt møde med det kommunale jobcenter, sundhedsforvaltningen mv. I kan via disse sam- arbejder og møder være med til at sætte fokus på behovet for, at flere patienter kan få bedre hjælp til rehabilitering og senfølger – og dermed være med til at påvirke den politiske dagsorden.
Til lokalforeningerns arbejde er der udarbejdet en vejledning, som konkretisere indsatsen og udpeger tre indsatsområder, som lokalforeningerne kan arbjede med.
De tre indsatser er præsenteres herunder, men du kan også finde den samlede vejledning her.
Vejledning til Rehabilitering og senfølger 2024-2026Det er et mål, at kommunen har et rehabiliteringstil- bud til kræftpatienter, hvor viden om senfølger ind- går, og at borgerne kender til kommunens tilbud og bliver henvist til dem.
I kan som lokalforening:
- Undersøge, om der findes rehabiliteringstilbud målrettet kræftpatienter i kommunen, hvad tilbud- dene består i, og hvem målgruppen er – og om kommunen informerer og vejleder om senfølger i rehabiliteringsforløbet
- Undersøge, om der også er hjælp og vejledning til senfølgeramte borgere, som tidligere har afsluttet et rehabiliteringsforløb. Hvilke muligheder har disse borgere for at få fornyet hjælp, hvis deres senfølger opstår efter endt rehabilitering?
- Undersøge, om kommunen kender til de tilbud, der udbydes i regionen for senfølgeramte, og om der er aftaler om, hvordan kommunen kan henvise til disse tilbud
- Gå i dialog med kommunen, f.eks. med social-, sundheds- eller beskæftigelsesområdet om, hvilke kompetencer og viden om senfølger de har – og hvad de efterspørger
- Spørge, hvad kommunen gør for at skabe opmærk- somhed om deres lokale tilbud – og om lokalfor- eningen kan støtte op om udbredelse af kendska- bet, f.eks. via deltagelse i relevante møder, oplæg eller temamøder
Det er vigtigt, at borgere og kommunen kender til udfordringerne omkring senfølger, og at kommunens medarbejdere, der har kontakt til kræftpatien- ter, har kompetencer inden for senfølgeområdet og adresserer dem. I kan derfor arbejde med at øge kommunens og borgernes kendskab til, hvad senføl- ger er, og hvordan kommunen kan hjælpe.
I kan som lokalforening
- Skabe omtale og opmærksomhed om rehabi- litering og senfølger – f.eks. via faglige oplæg med patienthistorier om de udfordringer, der fylder i livet efter kræft, eller via tal fra Kræf- tens Bekæmpelses Barometerundersøgelser om kræftpatienters hyppigste senfølger og deres behov for tilbud om hjælp
- Samarbejde med f.eks. Senfølgerforeningen, eksisterende netværk i lokalforeningerne, kræftrådgivningerne, kommunens kræftrehabi- literingshold eller lokale virksomheder, erhvervs- råd mv. om at udbrede og formidle viden om rehabilitering og senfølger
- Tilbyde kommunen, at lokalforeningen kan hjælpe med at formidle viden om senfølger og om kræftpatienternes oplevelser med senfølger, f.eks. gennem oplæg og temaaftener
- Udbrede kendskab om Kræftens Bekæmpelses tilbud til hjælp om senfølger, f.eks. Kræftlinjen, rådgivningerne eller lokalforeningernes egne tilbud
Ofte vil problemer i livet efter kræft handle om både udfordringer i arbejdslivet, fysiske og/eller sociale udfordringer. Kommunens forskellige aktører skal kende til de udfordringer, man som kræftpatient kan opleve i livet efter kræft, så de kan tage hånd om udfordringerne eller henvise videre til rette hjælp.
Det gælder på både social- og sundhedsområdet og på beskæftigelsesområdet, f.eks. med hjælp til sygedagpenge og med en god tilbagevenden til arbejdspladsen. Samtidig bør samarbejdet mellem kommunen, sygehuse og de alment praktiserende læger styrkes, så senfølgeramte borgere ikke står alene med behovet for hjælp.
I kan som lokalforening:
- Spørge om, hvordan forvaltninger på tværs af kommunen samarbejder for at hjælpe borgere med senfølger
- Spørge kommunens sundhedsafdeling om, hvor borgerne i kræftrehabiliteringen henvises fra, og om man modtager tilstrækkeligt med henvisninger fra sygehusene og almen praksis. Dette kan give viden om, hvordan samarbejdet fungerer mellem de praktiserende læger, sygehuse og kommune
- Invitere til møder på tværs i kommunernes forvaltninger, f.eks. mellem sundheds- og beskæfti- gelsesområdet med oplæg og viden om samarbejder på senfølgeområdet
- Spørge om/til, hvilket kendskab kommunen har til regionens indsatser i opfølgningsforløb, f.eks. om regionen har senfølgeklinikker – og om kommunen samarbejder med dem
- Spørge, om kommunens sundhedsafdeling samarbejder med andre lokale tilbud, der kan hjælpe kræftpatienter med senfølger eller udfordringer med livet efter kræft – f.eks. Kræftens Bekæmpelses rådgivninger, Senfølgerforeningen eller andre kommuner.
Til indsatserne er der udviklet en række materialer, som du kan finde i redskabsbanken under Senfølger, det er bl.a. faglige rapporter, værktøjer og inspiration til arbejdet med senfølger i lokalforeningen samt bestille materialer. Dun kan følge linket herunder.