Politisk Fokus for regionsudvalg

• Følge op på, om regionen overholder tidsfristerne for invitation og svartid i screening for brystkræft

• Opfordre praksispersonale til at tale om screening for livmoderhalskræft med kvinder, der ikke delta- ger eller ikke deltager regelmæssigt. Det gælder især kvinder i tyverne, ressourcesvage kvinder og kvinder med ikke-vestlig baggrund 
• Opfordre praksispersonale til at tale med patien- terne om tarmkræftscreening, særligt de 50-54- årige mænd, hvoraf kun 46 pct. deltager
• Tilskynde regionerne til øget fokus på screening for tarmkræft og livmoderhalskræft, også på andre sprog – gerne på tværs af regioner og i samar- bejde med fagafdelingen i Kræftens Bekæmpelse
• Have fokus på, om deltagerprocenten i screenings- programmerne er geografisk jævnt fordelt. Hvis det ikke er tilfældet, kan udvalget gå i dialog med regionen om, hvad der f.eks. kan gøres for at øge deltagelsen i yderområderne

• Overveje et eventuelt samarbejde med lokalfor- eningerne om at udbrede viden om screening til befolkningen

• Spørge regionen om, hvordan de sikrer, at alle patienter har nem og hurtig adgang til egen læge eller til en regionsklinik, og at patienterne sædvanligvis kan få en konsultation senest fem hverdage efter, de har bestilt tid (jf. overenskomsten mellem PLO og Danske Regioner)
• Spørge regionen om, hvordan de overvåger denne del af overenskomsten. Der findes ingen offentlige monitoreringsdata, der belyser det.

• Følge udviklingen i kvartals- og årsrapporter for at sikre, at patienterne behandles inden for de lægefagligt begrundede forløbstider
  
  
• Sætte fokus på de pakkeforløb, der har haft utilfredsstillende forløbstider og spørge ind til årsager, og hvad man i regionen vil gøre ved det

• Følge regionens brug af det diagnostiske pakkefor- løb ved at orientere sig i kvartals- og årsrapporter
  Vær opmærksom på, at der findes data, der ikke umid- delbart er offentlige, men som regionerne selv har adgang til.

Nogle eksempler på data er:

• Hvor mange patienter regionens praktiserende læger/lægepraksis hver især har henvist til diag- nostisk pakkeforløb de sidste to år
• Hvor mange læger/lægepraksis, der IKKE har henvist en patient til diagnostisk pakkeforløb de sidste to år
• Hvordan den geografiske fordeling er for de læger/lægepraksis, der ikke har henvist patienter til diagnostisk pakkeforløb de sidste to år

• Spørge ind til ventetiderne til de diagnostiske undersøgelser, hvor der ikke umiddelbart er mis- tanke om kræft
• Spørge om, hvor mange af regionens praktise- rende læger, der har benyttet muligheden for at henvise til CT-undersøgelser, siden ordningen blev indført i 2022
• Udover at tale med regionens politikere og admi- nistration kan regionsudvalgene overveje at tale med den lokale afdeling af PLO, de lokale klynger og med kvalitetsenhederne i regionen, herunder de regionale kvalitetsenheder for almen praksis (Nord- KAP, MidtKraft, SydKIP, KAP-S, KAP-H).

Forslag til spørgsmål til drøftelse:

• Har klyngerne en rolle og i givet fald hvilken rolle i forhold til tidlig opsporing og rettidig diagnostik?
• Har almen praksis let og hurtig adgang til rele- vante diagnostiske undersøgelser?
• Hvordan ser det ud med tilbagehenvisninger (’afviste henvisninger’) i forhold til almen praksis?

Kræftens Bekæmpelse har siden offentliggørelsen af den nationale hvidbog for den patientansvarlige læge fulgt indførelsen af ordningen på sygehusene. I efteråret 2020 lavede Kræftens Bekæmpelse en erfaringsopsamling, der bl.a. viste, at der også er brug for at klæde patienterne bedre på, så de også selv kan efterspørge en patientansvarlig læge.

Det fremgår desuden af ’Aftale om Sundhedsreform’ fra maj 2022, at regeringen og aftalepartierne er enige om, at ordningen om patientansvarlig læge, der blev aftalt med regionernes økonomiaftale for 2018, ikke er implementeret til fulde. Derfor skal der i samarbejde med Danske Regioner udarbejdes en forpligtende plan for indsatsen. Det er ambitionen, at der skal gøres status i 2024.

Vær derfor opmærksom på, at den nationale ordning for den patientansvarlige læge forventes revideret i 2024, og hvis det sker, vil vejledningen blive ændret i overensstemmelse hermed, og regi- onsudvalgene vil blive informeret.

I kan som regionsudvalg

• Bidrage til, at patienter og deres pårørende støt- tes i at efterspørge deres behandlingsansvarlige læge på den enkelte afdeling og tværgående patientansvarlige læge. Kræftens Bekæmpelse har lavet et postkort, som kan udleveres til patienter og deres pårørende som støtte til afklaringen af den patientansvarlige læge. Regionsudvalgene kan formidle postkortet til relevante samarbejdspartnere, som har kontakt til kræftpatienter og pårørende
• Spørge regionen, hvor langt de er nået med at indføre den patientansvarlige læge i regionen, samt hvorvidt alle patienter er sikret en behandlingsansvarlig læge på de enkelte afdelinger
• Spørge regionen, hvordan der sikres lægelig kontinuitet og sammenhæng internt i afdelingen og på tværs af afdelinger
• Spørge regionen, hvordan der er organiseret teams omkring både den behandlingsansvarlige og den patientansvarlige læge
• Spørge regionen om gode eksempler på konkrete afdelinger, hvor der sikres lægelig kontinuitet og dermed tryghed og sammenhæng i forløbet
• Spørge regionen, hvordan der arbejdes med at sikre sammenhæng og tryghed for særligt sårbare, multisyge og i tværgående forløb samt ved udskrivning fra sygehus til almen praksis og kommunale tilbud
• Spørge regionen, hvordan patienten orienteres om, hvem der er den behandlingsansvarlige og patientansvarlige læge, samt hvordan patienten kan kontakte lægen

Opfølgningsplanen skal indeholde en vurdering af behovet for genoptræning, anden rehabilitering, opsporing af tilbagefald og håndtering af senfølger. Der er ikke krav om, at planen skal udleveres på print, men patienterne skal let kunne finde den elektronisk. Opfølgningen kan varetages af både sygehus, kommune og egen læge.

I kan som regionsudvalg:

• Spørge regionen, hvilke faggrupper der vare- tager behovsvurderinger, og hvornår i forløbet vurderingerne gennemføres
• Spørge regionen, hvordan det sikres, at alle kræftpatienter får en skriftlig opfølgningsplan baseret på en behovsvurdering, samt at patienter og eventuelle pårørende er inddraget i behovsvurderingen – herunder at patienter, som måtte have svært ved at deltage i behovsvurderingen, støttes
• Spørge regionen, om der er regionale krav til indhold og format af opfølgningsplanen, hvilke faggrupper der er ansvarlige for at udarbejde planen, samt hvordan det sikres, at indholdet i planen benyttes i arbejdet på tværs af fagligheder, afdelinger og sektorer
• Spørge regionen, hvordan det sikres, at alle patienter er i stand til at finde planen enten elektronisk eller alternativt får den udleveret på print, samt at patienterne modtager informa- tion, så de kan reagere på symptomer på tilbagefald og senfølger
• Spørge regionen, hvordan de praktiserende lægers rolle er i forhold til opfølgningsforløbet

Med ’Aftale om sammenhæng og nærhed (sund- hedsklynger)’ blev det i 2022 vedtaget at etablere sundhedsklynger omkring de 21 akutsygehuse.

Sundhedsklyngerne skal tage et fælles ansvar for borgerne i området (populationsansvar) og styrke sammenhæng og bedre behandlings- og rehabiliteringsforløb for de borgere, der har forløb på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Det fremgår desuden af aftalen, at hver klynge skal inddrage repræsentanter af patienter og pårørende.

I kan som regionsudvalg:

• Spørge regionen, hvordan patienterne er repræsenteret på det fagligt strategiske niveau og på det politiske niveau i sundhedsklyngerne
• Spørge regionen, hvordan sundhedsklyngerne sikrer ensartede tilbud og mindre ulighed på tværs af klyngerne
• Spørge regionen, hvordan sundhedsklyngerne arbejder for at sikre sammenhæng i patientforløb 
• Arbejde for, at de udpegede patientrepræsentanter kender Kræftens Bekæmpelses ønsker og formidler dem i relevante fora bl.a. ved at deltage i arbejdsgrupper, høringer, workshops mv., som (også) vedrører kræftområdet

Alle fem regioner bør have generelle regionale senfølgeklinikker med tydelige henvisningskriterier. Senfølgeklinikkerne kan f.eks. etableres som en del af de eksisterende onkologiske eller kirurgiske ambulatorier. På generelle senfølgeklinikker kan patienter med længerevarende og komplekse senfølger udredes tværfagligt, evt. behandles eller

henvises videre til relevant hjælp i enten kommunalt regi, i almen praksis eller på en mere specialiseret sygehusafdeling. Herudover er der behov for et øget fokus på senfølger i opfølgningsforløb i almen praksis. Der bør etableres mindst én generel senfølgeklinik i hver region, helst flere, af nærhedshensyn for patienterne. De regioner, der har sygdomsspecifikke senfølgeklinikker, bør også have en tydelig indgang for de patienter, der har brug for udredning og hjælp til generelle senfølger.

I kan som regionsudvalg:

• Undersøge, hvilke senfølgetilbud der findes på regionens sygehuse og gå i dialog med regionen om etablering og implementering af generelle sen- følgeklinikker og andre sygdomsspecifikke senfølgetilbud
• Gå i dialog med regionen om, hvordan de arbejder for at tilbyde hjælp til alle patienter med senfølger efter kræft uanset kræftdiagnose, særligt med fokus på socialt sårbare
• Undersøge, om der er ensartede og klare henvisningskriterier til de regionale senfølgeklinikker, der er synlige for patienter og sundhedsprofessionelle f.eks. på sundhed.dk, og om der tages højde for patienter, der lever med en kronisk kræftsygdom
• Dele patienthistorier – f.eks. i læserbreve – om livet med senfølger for at understrege vigtigheden af, at regionen har tilbud til patienter med senfølger efter kræft

Der er et stort behov for at afklare snitflader og skabe en tydelig ansvarsfordeling i behandlingen af senfølger, så samarbejdet mellem almen praksis, kommunerne og sygehusene styrkes. Dette kan også forebygge, at patienterne bliver sendt frem og tilbage mellem sektorerne. Det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde skal derfor være i centrum, når det drejer sig om opsporing, udredning og behandling af senfølger.

Barometerundersøgelsen fra 2023 viser, at 26 pct. af de adspurgte kræftpatienter enten ikke oplever eller ikke ved, om der er en sundhedsprofessionel, der har overblik og ansvar over deres opfølgningsforløb.

I kan som regionsudvalg:

• Spørge om, hvordan regionen arbejder for at styrke det tværsektorielle samarbejde og tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem sygehuse, kommuner og almen praksis ift. hjælp til senfølger f.eks. via sundhedsaftalerne, sundhedsklynger eller andre lokale aftaler
• Undersøge, om der i sundhedsklyngerne arbejdes med emnet senfølger efter kræft, f.eks. ved at dele viden om tilbud både i sygehus- og kommunalt regi
• Spørge, om sygehusene informerer patienterne om senfølger og spørger til gener og tegn på senfølger, mens patienterne stadig er i behandling
• Spørge, hvorvidt behovsafdækning af patienternes senfølger indgår i kræftpatienternes opfølgningsforløb, og hvordan håndtering af senfølger inkluderes i patienternes opfølgningsplaner og den videre henvisning til kommunerne
• Tage initiativ til at samle relevante aktører, f.eks. sygehusafdelinger, senfølgeklinikker og kommunale kræftkoordinatorer, og skabe netværk og videndeling på tværs – og tilbyde som regionsudvalg at formidle viden om senfølger og om kræftpatienternes oplevelser med senfølger, f.eks. gennem oplæg og temaaftener

Det er centralt, at sundheds- og socialfagligt personale på sygehuse, i kommunerne og almen praksis har viden om forebyggelse, udredning og behandling af senfølger og informerer patienten herom både før, under og efter behandling. Mange kræftpatienter oplever, at de ikke i tilstrækkelig grad oplyses om senfølger i forbindelse med kræftbehandling, og at sundhedspersonalet mangler viden om senfølger. Det bør være del af patientinvolveringen i behandlingen, at patienter også oplyses om mulige senfølger til behandlingen.

De praktiserende læger skal som patientens tovholder efter endt behandlings- og opfølgningsforløb være særligt opmærksomme på senfølger. Det er derfor afgørende, at praktiserende læger kan genkende patientens symptomer som mulige senfølger og kender til behandlings- og henvisningsmuligheder.

I kan som regionsudvalg:

• Spørge, i hvilket omfang og hvordan regionen understøtter sygehuspersonale og de praktiserende lægers faglige kompetencer, så de har tilstrækkelig viden om senfølger, og hvilke aftaler der er i regionen om henvisning til kommunernes tilbud om senfølger
• Være med til at udbrede Kræftens Bekæmpelses viden om senfølger til praktiserende læger, sundhedsklyngerne, sundheds- og socialfagligt personale, via f.eks. temamøder eller oplæg
• Undersøge, om regionen har fokus på at gå i dialog med patienterne om mulige senfølger i forbindelse med valg af behandling f.eks. ved brug af fælles beslutningstagning

I kan som regionsudvalg:

• Indsamle viden i Dansk Palliativ Databases årsrapporter omkring, hvor mange af de henviste patienter i regionen, der ikke er blevet modtaget inden for ti kalenderdage samt hvor mange, der dør eller bliver for dårlige, inden de modtages
• På baggrund af denne viden kan I gå i dialog med regionen om, hvordan det sikres, at der både er tilstrækkelig kapacitet, så patienterne får adgang til specialiseret palliativ indsats inden for ti kalen- derdage, og at færre patienter dør eller bliver for dårlige, inden de modtages
• Gå i dialog med regionen om muligheden for at uddybe henvisningskriterier til det specialiserede niveau, som ifølge Rigsrevisionen er så overord- nede, at læger på det basale niveau efterlades med individuelt skøn. Det kan betyde, at patienter henvises for sent eller slet ikke henvises

Regionen skal sikre, at sundhedspersonalet på relevante sygehusafdelinger og på tværs af sektorerne har basale og specialiserede palliative kompetencer. I en kortlægning fra 2022 lavet af Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) angiver lidt over halvdelen af sygehusafdelingerne og kommunerne desuden, at de mangler kompetencer inden for rehabilitering og palliation. Det er vigtigt, at personalet har adgang til relevante personer med kompetencer, samt at det specialiserede niveau bistår det basale niveau med deres viden.

I kan som regionsudvalg:

• Være med til at arbejde for at styrke den palliative vagt- og rådgivningstelefon, så alle, der arbejder med basal palliation uanset profession og arbejdssted, kan modtage hjælp og rådgivning
• Spørge regionen, om der er relevante tværfaglige grupper repræsenteret på de specialiserede palliative enheder
• Spørge regionen, om personalet på det basale niveau føler sig klædt på til at varetage den palliative indsats, og om der er iværksat udviklingstiltag omkring dette, samt om der er særlige nøglepersoner ift. den palliative indsats
• Spørge regionen, om personalet har adgang til relevante kurser og uddannelse, samt hvordan det sikres, at de også benytter sig af det
• Spørge regionen om, hvordan det specialiserede niveau bidrager til at opkvalificere og understøtte sundhedspersonalet på det basale niveau både på sygehusafdelinger, i kommunerne og i almen praksis i basale palliative kompetencer

For at kunne vurdere om patienter har et palliativt behov, er det vigtigt, at der foretages en behovsvurdering. Regionen skal derfor sikre, at alle med en livstruende sygdom og deres pårørende tilbydes en behovsvurdering jf. kræftpakkerne og forløbsprogrammet. Ved en behovsvurdering afdækkes den enkeltes behov for en palliativ indsats. Dette skal ske tidligt i sygdomsforløbet.

I kan som regionsudvalg:

• Spørge regionen, om der systematisk gennemfø- res behovsvurdering med henblik på at sikre, at patienten får dækket de nødvendige palliative behov. I Dansk Palliativ Database fremgår data om brugen af EORCT-screeningsskemaer på det specialiserede niveau. På det basale niveau kan desuden benyttes PRO palliation-spørgeskemaet for at afdække psykosociale behov eller behov for smertelindring
• Spørge regionen, om der systematisk gennemfø- res ACP-samtaler med patienter i palliative forløb på både det basale og specialiserede niveau
• Spørge regionen, om PRO palliation-spørgeskemaet anvendes i den basale palliation

Regionen skal sikre systematisk samarbejde ved overgange mellem sygehus, praktiserende læge og kommune. Det er særligt vigtigt at have fokus på de udsatte og sårbare patienter.

I kan som regionsudvalg:

• Spørge regionen, i hvilket omfang udsatte og sårbare patienter markeres som røde i epikrisen, hvilket betyder, at patienten har behov for opfølgning hos sin alment praktiserende læge inden for en til to hverdage
• Følge op på, om der er udarbejdet en samarbejdsaftale omkring palliation til sundhedsaftalen, hvad indholdet er, og hvordan den fungerer i praksis
• Indsamle viden om, hvor langt regionen er nået med at etablere fælles udskrivelseskonferencer eller hjemmekonferencer som en samarbejdsform på tværs af sektorerne, og hvis det er etableret, om det i så fald fungerer i praksis
• Spørge regionen om, hvorvidt udskrevne patienter har mulighed for åben indlæggelse og døgnkontakt til en stamafdeling