Retningslinjer
Her kan du læse om hvordan du er forsikret som frivillig, samt om diverse tilladelser og regler.
Forsikring
Læs hvordan du som frivillig er dækket af en erhvervsansvarsforsikring og en arbejdsskadeforsikring.
Hent skema til anmeldelse af arbejdsskade.
Se privatlivspolitik for vores behandling af arbejdsskade for frivillige.
Tilladelse lotteri
Lokalforeningen kan anmelde flere lotterier til spillemyndigheden om året. Er du ikke frivillig i en lokalforening, kan du eventuelt få lokalforeningens tilladelse til at lave lotteri.
Læs mere om regler for lotterier på Spillemyndighedens side om alment lotteri
Retningslinjer for indsamling
Her finder du information om, hvordan du kan samle ind, hvad pengene går til, etiske retningslinjer og andre vigtige ting at huske, når du fundraiser til kræftsagen. Kræftens Bekæmpelse har kun tilladelse til at bruge indsamlingsbøtter til Landsindsamlingen og Lyserød lørdag.
KODA og Gramex
Kræftens Bekæmpelse, KODA og Gramex har indgået en aftale, der betyder, at der ikke skal søges om fritagelse eller betales afgift ved almindelige arrangementer som for eksempel musik til gymnastik eller en mindre koncert. I stedet betaler Kræftens Bekæmpelse et årligt beløb, der er beregnet ud fra antallet af aktiviteter i det forløbne år. Der skal dog stadig betales KODA-afgift i forbindelse med ekstraordinært store aktiviteter som for eksempel koncert med et større navn.
Honorar og gavekort
Der kan gives honorar eller gavekort til for eksempel foredragsholdere eller fagpersoner der yder en frivillig indsats. Sidstnævnte kan for eksempel være en fysioterapeut der underviser kræftpatienter i gymnastik, og modtager honorar til administrative og praktiske udgifter (men ikke løn).
Kræftens Bekæmpelses medarbejdere må ikke modtage honorar, men gerne en mindre gave som for eksempel chokolade.
Frivillige arrangører udbetaler honorar eller giver gavekort, som modtageren skal betale B-skat af. Frivillige arrangører udfylder dette skema, som sendes til nærmeste ansatte kontaktperson, som efterfølgende indberetter til Skat. B-honorar er momsfrit.
Alkohol
Når frivillige repræsenterer Kræftens Bekæmpelse med udadvendte aktiviteter, forventes det, at der ikke indtages alkohol. Når Kræftens Bekæmpelses frivillige mødes ved særlige lejligheder, er der mulighed for at indtage alkohol med almindelig omtanke. Der opfordres til, at frivilliges indtagelse af alkohol i Kræftens Bekæmpelses lokaler sker uden for almindelig åbningstid.