Frivilligroller – og de rettigheder, der følger med
En stor del af Kræftens Bekæmpelses frivilligunivers kræver hverken login eller særlige rettigheder. Men for at kunne bruge hele universet er det en god idé at anmode om den frivilligrolle, som bedst beskriver dit frivillige arbejde. Læs mere om, hvad frivilligroller er herunder.
Spørgsmål og svar om frivilligroller
Herunder har vi samlet spørgsmål og svar om frivilligroller på frivillig.dk. Hvis du har flere spørgsmål, som ikke er besvaret her, kan du skrive til frivillig@cancer.dk.
Når du opretter en profil på frivillig.dk, har du også muligheden for at anmode om en frivilligrolle. Rollen giver dig de rettigheder, du har brug for i dit frivillige arbejde – f.eks. til at arbejde i din gruppes dokumenter, hvis du har brug for det, eller bestille de varer i Frivilligshoppen, som du bruger i dit frivillige arbejde.
Samtidig bruger vi frivilligrollerne, når vi f.eks. skal vide, hvor mange der er frivillige, eller hvis vi skal kontakte frivillige inden for en bestemt aktivitet eller område.
Du skal anmode om den rolle eller de roller, som passer til den frivillige aktivitet, du er med i. Er du f.eks. frivillig i Stafet For Livet eller i en lokalforening, er det denne rolle, du skal anmode om. Har du desuden en særlig rolle i bestyrelsen eller styregruppen, skal du anmode om den rolle, der passer til din funktion. Det vil sikre, at du har de rettigheder på hjemmesiden, som du har brug for.
En del frivilligroller kræver ingen godkendelse, og de er derfor synlige på din profil med det samme. Nogle roller kræver dog godkendelse, og du kan opleve, at der kan gå en-to hverdage, før din rolle bliver godkendt.
Da vores support ikke er bemandet i weekenden, vil anmodninger foretaget i weekenden først blive gennemgået om mandagen.
Sådan tilføjer du en rolle
- Log ind på din profil
- Klik på din profil i øverste højre hjørne
- Klik på "Mine roller"
4. Klik på "Vælg aktivitet"
5. Vælg nu den rolle, som svarer til dit frivillige arbejde. Her ser du et eksempel.
6. Herefter vælger du en "lokation". En lokation kan være en geografisk lokation - som f.eks. en lokalforening. Men det kan f.eks. også være "Lyserød Lørdag". Er du i tvivl, kan du altid kontakte frivillig@cancer.dk.
7. Tryk på "Anmod om rolle". Er rollen markeret med en stjerne, skal den godkendes hos en medarbejder, før du kan se den på din profil. Øvrige roller kan du se med det samme, når du klikker ind på "Mine roller" igen.