Senfølger
Fremskridt inden for kræftbehandling betyder, at kræftpatienters overlevelse er forbedret gennem de seneste år. Forbedret behandling og længere overlevelse er dog ofte ledsaget af senfølger efter sygdom og/eller behandling. Senfølger kan have konsekvenser for patienternes livskvalitet, funktion og arbejdsevne, og derfor ønsker vi i Kræftens Bekæmpelse at skabe bedre vilkår for mennesker med senfølger efter kræft. Det gør vi bl.a. ved at sætte fokus på og formidle viden om senfølger og de konsekvenser, det kan have for den enkelte.
Kommunikationspakke – til foredrag om senfølger efter kræft
Oplysningsarbejde omkring senfølger efter kræft er vigtigt og et foredrag er en god måde at sætte fokus på emnet.
Kommunikationspakken indeholder en række idéer og skabeloner til, hvordan I kan planlægge og afholde et foredrag om senfølger efter kræft med det formål at:
- Få budskabet bredt ud
- Få flest mulige deltagere ved foredraget
- Få senfølger på den politiske dagsorden i kommunen
Vejledningen er delt op i før, under og efter et foredrag. Du kan læse de enkelte dele hver for sig eller vejledningen i sin helhed. Tag gerne fat i din områdekonsulent, når du skal i gang med at planlægge et foredrag.
Her finder du vejledningen til foredrag vedr. senfølgerIdékatalog – lokalforeninger
I lokalforeningerne kan I hjælpe med at sætte fokus på livet med senfølger. I dette idékatalog kan I finde ideer til aktiviteter, som kan være med at skabe opmærksomhed om senfølger. I idékataloget kan du finde baggrundsviden om senfølger, information til dig der er frivillig samt inspiration til aktiviteter og materialer, som I kan bruge til f.eks. en temaaften om senfølger i jeres lokalforening eller til en markedsplads om senfølger.
Her finder du idékataloget til lokalforeningerIdékatalog – Stafet For Livet
I Stafet For Livet kan I hjælp med at sætte fokus på livet med senfølger. I dette idékatalog kan I finde ideer til aktiviteter på stafferne, som kan være med at skabe opmærksomhed om senfølger. Stafetterne tiltrækker ofte mange deltagere, og de er dermed en oplagt mulighed for at skabe folkelig opbakning og politisk opmærksom på emnet og opmærksomhed på hvordan senfølger kan påvirke patienter og deres pårørendes livskvalitet negativt.
Her finder du idékataloget om senfølger til Stafet for livet