Transport og udlæg
Du kan få refunderet udgifter til transport og udlæg, du har haft i forbindelse med din frivillige indsats. Afregning foregår digitalt i zExpense. Dog skal lokalforeninger kun delvist bruge zExpense. Læs mere nedenfor.
Sådan bruger du zExpense på din computer
Sådan bruger du zExpense som app på smartphone
Retningslinjer for refusion
Aftal med din frivilligleder/kontaktperson, inden du foretager udlæg.
Transport
Vælg så vidt muligt den billigste transportform, som for eksempel offentlig transport eller samkørsel. Hvis du kører i bil, afregnes med statens laveste takst (fra kørte 2001 km, gælder statens høje takst).
Afregning og udbetaling
Afregninger for transport og udlæg skal registreres i zExpense hurtigst muligt, og senest 3 måneder efter endt aktivitet, dog inden for samme kalenderår.
Alle udbetalinger er skattefri.
Kvittering for udlæg skal altid vedlægges som bilag. Vær opmærksom på, at:
-
Foto af kvittering skal være tydelig og læsbar.
-
Bruge original kvittering, hvor det fremgår, hvad der er købt.
-
Dankortkvittering ikke er en brugbar kvittering.
-
Elektronisk kvittering (for eksempel DSB-billet), kan vedhæftes som mail eller pdf.
-
Fysisk kvittering kan scannes eller fotograferes, gemmes på pc og vedhæftes som bilag.