Opfølgning efter kræft i galdeblære og galdegange

Afhængig af den behandling, du har fået, går du til opfølgning hver 3. eller hver 6. måned. Hvis du er blevet opereret, går du til kontrol i to år.

Hvor foregår opfølgningsmøderne?

Hvis du er blevet opereret for kræft i galdeblæren og galdevejene, går du til opfølgning på den kirurgiske afdeling, hvor du blev opereret.

Hvis du har fået kemoterapi, bliver du tilbudt opfølgning på onkologisk afdeling.

Hvad sker der ved opfølgningsmøderne?

Ved opfølgningsmøderne taler du med lægen om eventuelle gener eller symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Lægen vil ofte foretage en almen undersøgelse, og i nogle tilfælde får du foretaget en CT- scanning og får taget blodprøver.

Gør opmærksom på symptomer eller gener 

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer, gener  eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. 
 

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god ide at skrive dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.

Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Vurdering af behandling   

Ved opfølgningsbesøgene har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis du har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.   

Bekymring for tilbagefald

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.    
  
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.    
  
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:   

Tilbagefald ved galdeblære og galdegangskræft

Risikoen for, at kræft i galdeblæren eller galdegangene vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling du tidligere har fået.

Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning. 

Lokalt tilbagefald 

Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod. 

Tilbagefald med spredning 

Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen. 

Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen. 

En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller. 

Hvis kræft i galdeblæren og galdegangene spreder sig, sker det oftest til leveren og bugspytkirtlen i bughulen. 

Behandling af metastaser 

Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af metastaser her: 

Levermetastaser

Der findes flere og gode muligheder for behandling af smerter:

Smertebehandling

Hvis kræften ikke forsvinder

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.