Hvad er galdeblærekræft og galdegangskræft?

Om galdeblæren og galdegangene

Galdeblæren er et lille pæreformet organ, der ligger under leveren i højre side af kroppen.

I galdeblæren opbevares galde, som er dannet i leveren, indtil det skal bruges til fordøjelse af et måltid. Når man har spist et større fedtholdigt måltid, trækker galdeblæren sig sammen, og galden tømmes ud i tolvfingertarmen. Her er galden med til at nedbryde fedtet i maden, så det kan optages fra tyndtarmen.

Galdegangene sørger for at lede galden fra leveren over i galdeblæren og fra galdeblæren til tolvfingertarmen.

Tegn på galdeblære- og galdegangskræft

Symptomer på kræft i galdeblære og galdegange er ofte svære at opdage, men hyppige tegn er træthed, kvalme, manglende appetit, vægttab og natlige svedeture. Pludselige anfald af smerter opadtil i højre side af maven kan også være tegn på galdeblære- og galdegangskræft. 

Gulsot kan også være et symptom på kræft i galdegangene, men fordi det også kan skyldes andre sygdomme, betyder gulsot ikke nødvendigvis, at man har kræft.

Hvorfor opstår galdeblære- og galdegangskræft?

Lægerne kender ikke den præcise årsag til, at der opstår kræft i galdeblæren og galdegangene.

Der findes blandt andet en række sygdomme, som øger risikoen. Det er f.eks. galdesten og visse autoimmune sygdomme såsom tarmbetændelse (colitis ulcerosa) og kronisk lidelse i galdegangene (skleroserende kolagitis).

Andre risikofaktorer ernovervægt, visse kemikalier og radioaktive stråler (f.eks. fra arbejdspladsen) og visse leversygdomme. Derudover stiger risikoen for galdeblære- og galdegangskræft med alderen.

Sygdommen i tal

I perioden 2017 til 2021 var der i gennemsnit 115 mænd og 140 kvinder om året i Danmark, som fik diagnosen galdeblære- og galdegangskræft. Ved udgangen af 2021 var der i alt 297 mænd og 347 kvinder, der levede med diagnosen. Det vil sige personer, som er i behandling eller går til kontrol, og personer som betragtes som raske.

Kræft i galdeblære og galdegange rammer oftest ældre med en gennemsnitsalder på 70 år ved diagnosen. 

Behandling

Hvis man har kræft i galdeblæren og galdegangene, får man ofte fjernet kræftknuden ved operation, eller man får kemoterapi, hvis kræften ikke kan opereres væk. Lægen kan også vælge at kombinere operation med kemoterapi. Valget af behandling afhænger af kræftknudens størrelse og placering, den almene helbredstilstand hos patienten, og om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.

I nogle tilfælde hvor det ikke er muligt at fjerne kræften ved operation, eller hvor kræften har spredt sig, kan man i stedet få lindrende behandling. Her er formålet ikke at fjerne kræften, men at lindre symptomerne fra kræften. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Når man er færdig med behandlingen, starter et opfølgningsforløb, hvor man jævnligt skal til kontrol på hospitalet.

Ved opfølgningsbesøgene holder lægerne øje med, om der er tegn på tilbagefald. Man kan også få hjælp til at lindre symptomer og gener, der er opstået på grund af behandlingen.

Opfølgningsbesøgene foregår på den afdeling, hvor man har fået behandling.