Diagnose og stadieinddeling af kræft i galdeblære og galdegange

Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling. Får din egen læge mistanke om, at det kan dreje sig om kræft, bliver du henvist til nærmere undersøgelse på hospitalet. Hvis undersøgelserne viser en knude, får du taget en vævsprøve (biopsi) af den, som bliver sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop.

Vævsprøve (biopsi)

Når lægen skal tage en vævsprøve i galdegange eller galdeblæren, får man først lagt lokalbedøvelse i huden på maveskindet. Derefter tager lægen med en tynd nål en vævsprøve fra det mistænkte område. Lægen bruger samtidig CT-scanning eller ultralyd for at sikre sig, at vævsprøven bliver taget det helt rigtige sted.

Derefter bliver vævsprøvens celler undersøgt under mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller til stede, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om (patologisvaret).

Det er ikke altid muligt at stille diagnosen ud fra vævsprøver, da det i nogle tilfælde kan være meget vanskeligt at ramme knuden med nålen.

I nogle tilfælde hvor lægen ud fra billederne kan se, at operation er nødvendig, kan lægen vælge at operere uden først at have taget en vævsprøve. Læs mere om vævsprøver generelt:

Biopsi – vævsprøve

Stadieinddeling af sygdommen

Hvis der er tale om kræft, danner lægen sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.

Man bliver scannet, for at lægen kan måle størrelsen af kræftknuden og undersøge, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre organer.

En kræftknude kan sprede sig fra det sted i kroppen, hvor den oprindelig er opstået via lymfebanerne eller blodbanen til andre dele af kroppen. Spredning via lymfebanerne sker til lymfeknuderne i nærheden af galdeblæren og galdegangene.

Undersøgelser til at stadieinddele kræft i galdegange eller galdeblæren

Der er forskellige formål med undersøgelserne.

Nogle undersøgelser har til formål at finde årsagen til symptomerne og kortlægge nøjagtig, hvor kræften befinder sig, så man kan planlægge at fjerne den bedst muligt ved operationen.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om kræften er begyndt at vokse ind i vævet omkring kræftknuden, eller om kræften har spredt sig til andre organer. Samtidig siger stadiet noget om sandsynligheden for helbredelse.

Alle undersøgelser hjælper lægerne til at stille diagnosen og fastslå, hvilket stadie sygdommen befinder sig på. På den måde kan lægerne vælge den optimale behandling. Læs mere om undersøgelser:

Undersøgelser for kræft i galdegange eller galdeblæren

Systemer til stadieinddeling

Der findes flere systemer til stadieinddeling, der kategoriserer knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen. Læs mere om, hvordan man bestemmer, hvilket stadie sygdommen er i.

Læs mere om systemer til stadieinddeling

Kræft i galdeblæren og galdegangene opdeles i fire stadier

Stadiet afhænger af, hvor stor kræftknuden er, og hvor meget den har spredt sig til lymfeknuder (lymfeknude-metastaser) og andre organer (metastaser).

Sygdomsforløbet afhænger blandt andet af, hvilket stadie og hvilken behandling man får, men også af ens almene helbredstilstand.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende