Hvad er GIST?

Om GIST

GIST er en forkortelse for GastroIntestinal Stromal Tumor, der er en særlig form for bløddelssarkom i mave-tarmsystemet. Bløddelssarkomer er en sjælden form for kræft, der opstår i kroppens bløde støttevæv (bindevæv, muskler, sener, ledkapsler, fedtvæv, blodkar, lymfekar og perifere nerveskeder).

GIST udgør mellem 15-30 pct. af alle bløddelssarkomer. Sygdommen opfører sig forskelligt fra andre typer sarkomer og behandles anderledes.

GIST kan sidde overalt i mave-tarmkanalen (spiserør, mavesæk, tyndtarm eller tyktarm), men opstår hyppigst i mavesækken (40-60 pct. af tilfældene) og dernæst i tyndtarmen (30-40 pct. af tilfældene).

Tegn på GIST

De hyppigste tegn på GIST er mavesmerter og blod i opkast eller afføring. GIST er vanskelig at diagnosticere, da de samme symptomer også ses ved andre sygdomme. I en tredjedel af tilfældene bliver en GIST-kræftknude opdaget tilfældigt ved undersøgelse for en anden sygdom.

Hvorfor opstår GIST?

Lægerne kender ikke årsagen til, at GIST opstår. De tre sjældne, arvelige syndromer kaldet Carney syndrom, Carney-stratakis syndrom og neurofibromatose type 1 (NF1) kan medføre en øget risiko for at udvikle GIST.

Der er ikke noget, som tyder på en sammenhæng mellem livsstil og risikoen for GIST, og kun i meget sjældne tilfælde skyldes GIST arvelige forhold.

GIST opstår fra de såkaldte pacemakerceller i tarmen, der kaldes Cajal-celler. Det er pacemakercellerne, der regulerer mavetarmkanalens peristalske bevægelser, det vil sige de bevægelser, som leder den fordøjede føde gennem tarmen.

Sygdommen i tal

I Danmark bliver mellem 50 og 60 personer diagnosticeret med GIST om året. Sygdommen ses lige hyppigt hos mænd og kvinder, og den er mest almindelig hos personer over 65 år.

Behandling

Valget af behandling afhænger af, om kræften har spredt sig til andre organer eller ej. Hvis kræften ikke har spredt sig, får man fjernet kræftknuden ved operation. I nogle tilfælde får man behandling med lægemidlet imatinib før operationen for at reducere størrelsen på kræftknuden, så den lettere kan fjernes ved operationen.

Hvis kræften har spredt sig og ikke kan fjernes ved operation, får man oftest behandling med imatinib. Hvis imatinib ikke har nogen effekt, kan lægerne tage andre lægemidler i brug.

Man anvender ikke kemoterapi og kun i udvalgte tilfælde stråleterapi mod GIST.

Hvad sker der efter behandlingen? 

Når behandlingen er afsluttet, starter et opfølgningsforløb med kontrol hver 3. til 4. måned. Ved opfølgningsbesøgene undersøger lægerne, om der er tegn på tilbagefald af sygdommen.

Det er vigtigt at være opmærksom på nye symptomer, gener eller ændringer og fortælle lægen om det. Ved opfølgningsbesøgene kan man få hjælp til at lindre symptomer og gener, der er opstået som følge af behandlingen. 

Opfølgningsbesøgene er også en god mulighed for at tale med lægen om eventuelle spørgsmål eller bekymringer.