Skip navigation
  1. 1

    Hvem skal vide, at jeg er jeg er syg?

  2. 2

    Arbejde og økonomi

  3. 3

    Praktisk hjælp i hverdagen

  4. 4

    Ny rolle som patient

  5. 5

    Tre gode råd til dig

Ny rolle som patient

Mødet med sundhedsvæsenet og din nye 'rolle' som patient kan være overvældende. Især hvis det er første gang. Du vil møde ventetid, og på hospitalet træder du ind i en verden, hvor du må overgive kontrol.

Ventetid er en del af et kræftforløb

Du kan opleve ventetid, når du kommer på hospitalet til undersøgelser eller lægesamtale. Det kan tage noget tid, før den endelige diagnose og behandlingsplan er på plads, og det vakuum, der opstår i ventetiden, er svært at håndtere for langt de fleste.

For nogle hjælper det at holde hverdagen så normal som overhovedet muligt, når man går og venter på et svar. Her har vi samlet andre patienters idéer til, hvordan man bedst bruger ventetiden:

At håndtere ventetiden

Samtaler med lægen

I forløbet vil der være samtaler undervejs. Tag et familiemedlem eller en ven med. Det er godt at være to om at høre de mange informationer, få stillet alle spørgsmål og holde styr på forløbet.

Du kan evt. spørge lægen, om du må optage samtalen på din telefon, så du kan høre den igen.

Kend dine rettigheder

Som kræftpatient har du ret til at vælge mellem alle offentlige sygehuse i landet. Der er maksimale ventetider for både undersøgelser, behandling og efterbehandling:

Der er fastsat særlige regler for maksimale ventetider for hospitalsbehandling af kræftsygdomme. Reglerne gælder for både undersøgelser, behandling og efterbehandling.

Reglerne for maksimale ventetider gælder for næsten alle patienter med kræft. Dog er hudkræft – som ikke er modermærkekræft – og kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, ikke omfattet.

Ventetider til behandling:

  • 2 uger til forundersøgelse
  • 2 uger til behandlingen sættes i gang
  • 2 uger til efterbehandling

Ventetiderne gælder fra det tidspunkt, hvor du har givet samtykke til et behandlingstilbud på et sygehus.

Hvis den maksimale ventetid ikke kan overholdes

Hvis du ikke kan få et behandlingstilbud på et hospital i din region inden for de maksimale ventetider, f.eks. ved plads- eller ressourcemangel, skal regionen tilbyde dig henvisning til et offentligt eller privat hospital et andet sted i landet eller i udlandet ifølge reglerne om det udvidede frie sygehusvalg.

Maksimale ventetider

Når du bliver henvist til sygehusbehandling, sker det efter de retningslinjer, der gælder i din region. Du kan benytte det frie sygehusvalg, hvis du ønsker at modtage behandling på et andet offentligt sygehus, end det du er blevet henvist til.

For at kunne skifte behandlingssted skal det være muligt at få den samme behandling på det ønskede sted. Derudover skal behandlingsstedet kunne rumme at tage patienter ind fra andre behandlingssteder.

Frit sygehusvalg

Som patient skal du have en såkaldt patientansvarlig læge. Den patientansvarlige læge er en navngiven læge, som har det overordnede ansvar for dit behandlingsforløb.

Det er lægens ansvar at sikre, at du får et sammenhængende og trygt behandlingsforløb, og at de forskellige behandlinger, du får, hænger sammen.

Selvom den patientansvarlige læge har det overordnede ansvar for dit behandlingsforløb, er det ikke nødvendigvis ham eller hende, der står for at udføre de enkelte behandlinger. Der vil oftest være et team omkring den patientansvarlige læge, der støtter op om behandlingen og har det medicinske og faglige ansvar for de enkelte behandlinger.

Hvis du ikke får tildelt en patientansvarlig læge, når du begynder dit udrednings- eller behandlingsforløb, kan du spørge personalet på afdelingen om, hvem din patientansvarlige læge er.

""
Det kan det føles som om, man lægger kontrollen over sit liv i hænderne på andre under kræftforløbet. Husk at gøre ting, du plejer, der ikke handler om sygdom - det hjælper. (Foto: Tomas Bertelsen)
Næste trin

Oversigt

  1. 1

    Hvem skal vide, at jeg er jeg er syg?

  2. 2

    Arbejde og økonomi

  3. 3

    Praktisk hjælp i hverdagen

  4. 4

    Ny rolle som patient

  5. 5

    Tre gode råd til dig