Gode råd ved kvalme og opkastning

Årsager til kvalme

Nogle er plaget af kvalme og opkastninger hver dag, mens andre kun oplever det i korte perioder, f.eks. i forbindelse med kemoterapi. Det er almindeligt at have kvalme uden at kaste op, og nogle oplever selve kvalmen som mere ubehagelig end det at kaste op.

Ens psykiske tilstand kan også have indflydelse på, hvor let man får kvalme.

Gode råd ved kvalme og opkastning

• Drik rigeligt væske
• Drik syrlige, gerne kulsyreholdige drikke som danskvand, sodavand og saft blandet med danskvand. Det kan lette på kvalme at bøvse
• Start dagen med en kiks, knækbrød eller ristet brød uden noget på. Hav f.eks. en kiks parat på sengebordet og spis den, lige efter du er vågnet
• Spis syrlig og/eller salt mad, f.eks. syltede agurker, frugt, vand med citron og saltkiks
• Undgå fed, stegt og stærkt krydret mad
• Undgå mados, hvis lugten giver dig kvalme. Spis i stedet kold mad
• Sut på små isklumper eller sodavandsis, f.eks. før et måltid
• Bed andre om at tilberede mad til dig, hvis det er muligt
• Spis små måltider flere gange om dagen i stedet for få store måltider. Prøv at spise lidt, selvom du har kvalme, fordi en tom mave kan forværre kvalme
• Spis på de tidspunkter af dagen, hvor du er mest oplagt – måske lige efter et hvil
• Læs, hør musik eller se tv, mens du spiser. Det afleder tankerne fra kvalmen
• Hvil siddende eller tilbagelænet (ikke liggende) efter måltidet
• Hold en god mundhygiejne – børst tænderne efter måltiderne, spis bolsjer og pastiller eller tyg tyggegummi for at mindske ubehagelig smag i munden
• Spis sukkerfri bolsjer, pastiller eller tyg tyggegummi for at mindske ubehagelig smag i munden
• Gå i behageligt løstsiddende tøj
• Let motion som f.eks. en cykel- eller en gåtur kan for nogle dæmpe kvalmen
• Tal evt. med din læge om at få kvalmestillende medicin
• Akupunktur og/eller akupressur hjælper på kvalme for nogle

Energiberigede mad- og drikkevarer

En del kræftpatienter kan opleve perioder, hvor sygdommen eller behandlingen gør det svært at spise og synke almindelig mad. De kan få behov for ernæringspræparater som erstatning for eller som supplement til den sædvanlige mad. Eksempler på ernæringspræparater er sondemad og færdigfremstillede protein- og energirige drikke. Du kan købe nogle af de energiberigede produkter i større supermarkeder, mens andre kræver recept og skal købes på apoteket eller hos et ernæringsfirma.

Tilskud fra den offentlige sygesikring

Hvis lægen ordinerer en Grøn Recept, får du tilskud til køb af produkterne. Det offentlige dækker 60 pct. af ernæringspræparatets pris. De resterende 40 pct. skal du selv betale. Det er en række bestemte præparater, der ydes tilskud til. Det er oftest lægen, der ordinerer Grøn Recept i forbindelse med sygdom og svækkelse.

Du kan godt købe ernæringsdrikke uden Grøn Recept, men du får så ikke tilskud.

Tal med en diætist

Hvis du har nedsat appetit og eller har tabt dig, er det vigtigt at tale med din læge/sygeplejerske om, hvad du kan gøre. På nogle sygehuse er der tilknyttet en diætist, som kan hjælpe. I de fleste kommuner har du mulighed for at blive henvist til en klinisk diætist. Spørg din kommune eller praktiserende læge om mulighederne.

På Sundhed.dk kan du se, hvad din kommune kan tilbyde i eller efter et kræftforløb (bl.a. kostvejledning).

Sundhedstilbud

Du kan også ringe gratis til Kræftlinjen. Hver torsdag kl. 9-13 kan du tale med en diætist, men du er velkommen til at ringe i hele Kræftlinjens åbningstid med dine spørgsmål.  

Kræftlinjen

Læs om din sygdom

Dette er en generel beskrivelse af kvalme og opkastning. Du kan læse om de enkelte kræftsygdomme, herunder eventuelle bivirkninger til behandlingerne her:

Kræftsygdomme