Kæben kan tage skade af behandling med knoglestyrkende medicin
Behandling med knoglestyrkende medicin kan øge risikoen for, at man udvikler knogleskørhed eller såkaldt ’død kæbe’. Man kan selv gøre noget for at nedsætte risikoen for død kæbe, og der er også gode muligheder for behandling, hvis problemet opstår.
Du kan forebygge 'død kæbe'
Hvis du grundet din kræftbehandling får knoglestyrkende behandling, er der en vis risiko for at udvikle såkaldt ‘død kæbe’. Det vigtigt, at du holder en god mund- og tandhygiejne, hvis du får knoglestyrkende medicin. På den måde kan du minimere risikoen for at udvikle 'død kæbe'. Sørg for at få tjekket dine tænder hos din tandlæge, inden du starter behandling med knoglestyrkende medicin.
Knoglestyrkende medicin mod knogleskørhed
Ved nogle kræftbehandlinger får man supplerende behandling med knoglestyrkende medicin, som kan bremse svækkelsen af knoglerne og dermed forebygge knoglebrud. Behandlingen kan også lindre knoglesmerter.
Knoglestyrkende medicin kan være bisfosfonater (ibandronat, zolendronat) eller antistoffet denosumab.
Man kan få behandlingen i flere forskellige doser.
Knoglestyrkende medicin ved kræft uden spredning
Ved kræft uden metastaser tilbydes behandlingen ofte i en såkaldt adjuverende dosis for at forebygge knogleimplikationer. Behandlingen får man som indsprøjtning i maveskindet eller et drop i blodåre hver 3.-6. måned
Knoglestyrkende medicin ved kræft med spredning
Hvis kræften har spredt sig til knoglerne (knoglemetastaser), bliver nogle behandlet med knoglestyrkende medicin i høje doser for at hæmme nedbrydningen af knogler. Behandlingen får man som en indsprøjtning i maveskindet, et drop i en blodåre hver eller hver 2. måned eller tabeletbehandling hver måned.
Kæben kan tage skade ved knoglestyrkende medicin
I sjældne tilfælde kan der opstå knogleskørhed med nedbrydning af kæben, også kaldet ’død kæbe’, efter behandling med knoglestyrkende medicin. Det skønnes dog, at mellem 5-10% af kræftpatienter, der får knoglestyrkende medicin i høje doser ved knoglemetastaser, vil få dette problem. Risikoen vurderes som mellem 1-4% ved adjuverende behandling.
Ved ’død kæbe’ går dele af kæben til grunde – hyppigst underkæben. Der kan være tale om mindre eller større områder af kæben, og det kan være med eller uden involvering af de områder, hvor tænderne sidder.
Det er stadig uklart, hvad årsagen er til død kæbe. Man ved dog, at både lokale og systematiske risikofaktorer påvirker risikoen for udvikling af 'død kæbe'.
Lokale risikofaktorer er:
- Dårlig mundhygiejne
- Fjernelse af tænder
- Operationer i mundhulen
- Dårligt tilpassede proteser
Systematiske risikofaktorer er:
- Rygning
- Diabetes
- Immunterapi
- Kemoterapi
- Steroid behandling
Få tjekket dine tænder inden behandling med knoglestyrkende medicin
For at minimere risikoen for 'død kæbe', skal tænderne være i orden, før man starter behandlingen med knoglestyrkende medicin (bisfosfonater eller denosumab).
Hvis du har dårlige tænder, bør du derfor blive behandlet hos din tandlæge, inden du starter behandlingen med knoglestyrkende medicin. Inden start, er det også vigtigt at dit tandkød er helet, hvis det har været nødvendigt at få fjernet en tand.
Husk at vise din tandlæge den patientinformation, som du har fået fra den onkologiske afdeling. Hvis din tandlæge siger god for din tandstatus, kan du starte behandlingen. Du skal aftale med din læge, om der er behov for hyppigere kontroller og tandrensninger for at opretholde god tandsundhed, og på den måde nedsætte risikoen for død kæbe.
God mund- og tandhygiejne er vigtig
God mund- og tandhygiejne er vigtig, når man er i behandling for knogleskørhed eller knoglemetastaser med bisfosfonat eller denosumab
Død kæbe opstår oftest, hvis man har problemer med tænder og tandkød. Det kan i nogle tilfælde også ske efter tandfjernelse eller kirurgi i mundhulen eller ved dårligt tilpasset proteser. Man skal derfor minimere risikoen for at tandfjernelse bliver nødvendigt. Det anbefales derfor at have grundig daglig mundhygiejne, reglmæssige tandlægebesøg og tilpasning af eventuelle proteser.
Hvis du får behov for kirurgi i mundhulen - herunder også fjernelse af tænder - bør du blive henvist til en kæbekirurg i privat praksis, hvis du får adjuverende behandling hver 3.-6. måned og til en kæbekirugisk afdeling på et hospital, hvis du får højdosisbehandling hver 1-2 måned.
Man skal derfor undgå at få trukket tænder ud eller få foretaget andre kirurgiske indgreb i mundhulen, når man er i behandling med bisfosfonat eller denosumab.
God tandhygiejne og regelmæssige eftersyn ca. hvert halve år hos tandlægen er derfor vigtigt for at forebygge 'død kæbe'.
Fortæl også altid din tandlæge, hvis du er i behandling med bisfosfonater eller denosumab. Husk at medbringe din medicinliste.
Hvis du har tandprotese, skal du være særligt opmærksom på tryksår, som kan give problemer fra kæben.
Husk hvis du er i behandling med bisfosfonater eller denosumab
- Fortæl det altid til din tandlæge og husk også at medbringe din medicinliste
- God tandhygiejne og regelmæssige eftersyn hver 3. måned til hvert halve år hos egen tandlæge er vigtig for at minimere risikoen for 'død kæbe'
- Hvis du har tandprotese, skal du være særligt opmærksom på tryksår, som også kan være årsag til udvikling af osteonekrose
- Du bør altid konsulterer en kæbekirug på hospitalet før eventuel behandling med tandimplantater, hvis du er i behandling med knoglestyrkende medicin i høje doser.
Symptomer på ’død kæbe’ (osteonekrose)
Det er vigtigt at være opmærksom på symptomer fra kæbe, tænder og mundhule i forbindelse med behandling med knoglestyrkende medicin.
'Død kæbe' kan vise sig ved, at man får smerter og/eller hævelse i over- eller underkæben. I de fleste tilfælde kan man også se, at knoglen er blevet blottet.
Symptomerne opstår typisk efter nogle måneder til års behandling, og risikoen øges, jo højere dosis og længere tid man har fået behandling. Men symptomerne kan opstå meget hurtigt efter behandlingsstart.
Behandling af død kæbe
Der er heldigvis gode behandlingsmuligheder. Behandlingen foregår på en kæbekirurgisk afdeling på sygehuset, og indebærer ofte en operation i mundhulen, enten i lokal eller fuld bedøvelse. Langt de fleste opnår et godt behandlingsresultat.
Hvis man får konstateret 'død kæbe', finder man også i samråd med en kæbekirurg og den behandlingsansvarlig kræftlæge ud af, om det er nødvendigt at holde pause eller stoppe behandlingen med knolgestyrkende medicin.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på minmedicin.dk:
Læs mere om ’død kæbe’ (osteonekrose) som bivirkning ved behandling med knoglestyrkende medicin på Tandlægeforeningens hjemmeside: